Delebil i Hallingelille – nem og bæredygtig transport
Hallingelille har indgået et samarbejde med Byens Bil om en el-delebil, som kan benyttes af både beboere og naboer. Bilen står klar på parkeringspladsen og kan bookes online – nemt og fleksibelt.
Bilen er en Hyundai Kona Electric med krog
Vigtig læs betingelserne, får styr på selvrisikoen og ansvar, se priser og eksempler, herunder eller via linkene.

Sådan fungerer det
- Når du har booket bilen, modtager du en unik kode til nøgleskabet på parkeringspladsen.
- Vigtigt: Bilen må aldrig flyttes uden en aktiv booking.
Hvis bilen flyttes uden booking, aktiveres en automatisk tyverialarm, og du kan blive erstatningsansvarlig.
Læs de fulde brugsbetingelser her: https://www.byensbil.dk/betingelser
| Prisberegner | Tur til Jystrup | Tur til Ringstedet | Tur til Roskilde | Tur til KBH |
| Basis | kr 30 | kr 60 | kr 150 | kr 315 |
| Super | kr 25 | kr 50 | kr 130 | kr 275 |
| Nabo til Hallingelille | kr 46 | kr 92 | kr 245 | kr 522 |
Hallingelille forbeholder sig retten til at justere priserne løbende for at sikre optimal brug af bilen.
Se de aktuelle priser og opret dig som medlem her: https://hallingelille.bbook.dk/
Naboer til Hallingelille kan også bruge bilen, men betaler lidt mere pr. tur, da de ikke bidrager til bilens finansiering via kontingent.
Medlemstyper
| Medlemsskab | Timepris | Km-pris | Abonnement | Tillægsforsikring (55 kr) |
| Basis – Øko samfund 1 | 15 kr | 1,50 kr | 0 kr | Daglig |
| Super – Øko samfund 2 | 10 kr | 1,50 kr | 50 kr | Månedlig |
| Nabo til Hallingelille | 15 kr | 3,09 kr | 0 kr | Daglig |
Gebyrer og selvrisiko
| Gebyrer | Pris inkl. moms | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Rykker gebyr ved for sen indbetaling | 100 kr. | Opkræves ved for sen indbetaling for abonnement og evt. bookinger |
| Selvrisiko uden tillægsforsikring | 5.000 kr. | Hvis du ikke har tegnet en tillægs selvrisiko forsikring |
| Selvrisiko med tillægsforsikring | 1.000 kr. | Hvis du har tegnet en selvrisiko forsikring |
| Gebyr for ekstra rengøring | 500 kr. | Afleveres bilen meget beskidt opkræves dette gebyr |
| Gebyr for lugt fjernelse (Røg) | 1.000 kr. | Opkræves hvis d er er røget i bilen eller der er andre former for lugt gener |
| Afbestillingsgebyr (Medlem) | 100 kr. | Opkræves hvis der gentagne gange bliver aflyst uden aftale |
| Afbestillingsgebyr (Gratis/Lejer abonnementer) | 100 kr. | Opkræves altid ved afbestilling |
| For sen aflevering | 100 kr. | Opkræves pr. påbegyndt time forsinket |
Afhentning og tjek af bilen før brug:
- Du må kun afhente bilen efter lejeperioden er startet.
- Lejer/medlem forpligter sig til at tjekke bilens tilstand indvendigt såvel som udvendigt inden brug. Der skal tjekkes for skrammer, buler, punkteringer o.l. Nye fejl skal registreres på fejl/skade listen i bilen og sendes pr. sms til Byens Bil tlf. nr. 4283 6940.
- Inden ibrugtagning kigges Bilens bog igennem.
Visuel guide for hvordan du gør her
Under lejeperioden
Følg lejebetingelserne. Opstår der en skade på bilen skal du straks melde dette pr sms til Byens Bil på tlf. nr. 4283 6940. Du skal også orientere Kim om skaden.
Aflevering af bilen
Bilen afleveres pæn,ren og ryddelig. Sæt bilen til opladning hvis batteriet er under 85 %. Brug nøglebrikken i bilnøglen til at starte opladningen.
Klik her – for visuel guide og tutorial som viser hvordan du opretetter dig og bruger bilen.




