D. 06. august fra 11:00 til 16:00
Kom og nyd en søndag i det fri, til Hallingelilles BYT til NYT og åbent hus arrangement, på vores alternative markedsdag.
På dagen åbner vi dørene til flere typer huse. Oplev f.eks. en dome indefra eller et gulv lavet med med en gammeldags teknik, som inkluderer hestemøg. Der vil være guidede rundture, boder, musik og enkelte oplæg.
Besøg Cafe Overskud, mød din nabo, dine venner eller en ny bekendt.
Vores nære nabo vil igen deltage med sin dejlige hest Boline og det vil være muligt at få en tur i hestevognen for klingende mønt eller mobilpay (deres deltagelse er betinget af vejret). Der vil ligeledes mellem ca. 13-14 være mulighed for ponytrækture, under samme betingelser og betaling.
RUNDTURE & ÅBENT HUS
På to af rundturene er der blandt andet fokus på at se nogle huse. Følgende huse vises frem på turene, nr. 3 medbyg (Easy dome), nr. 4 lejlighed i vores seniorbofællesskab, nr. 6 selvbyg og nr. 12B selvbyg.
Mellem 14-15 er det muligt at se nr. 7, et halmhus, hvor ejeren er hjemme og kan svare på evt. spørgsmål (selvbyg).
PROGRAM (flere detaljer kommer senere)
11:00 Åbent hus rundtur med mulighed for fokus på det byggetekniske.
Betyder, at den som viser rundt selv har bygget et hus og kender mere til processer og materialer.
12:00 ca – ? Hestevognsture til 25 kr. pr. person
12:00 Verdensmåls bingo – foregår i Cafeen
12:00 – 13:00 Papirworkshop (lav dit eget genbrugspapir).
13:00 Åbent hus rundtur incl. nr. 7.
Ponytræk – 20 kr. pr tur.
14:00-15:00 Åbent hus i nr. 7 (halmhus).
14:30 – 15:10 ca. musik i eller ved Cafeen, afhængig af vejret.
15:00 Rundtur, en general rundtur, hvor der også vil være mulighed for at se nogle huse.
Der vil være mini-workshop muligheder, så som lav gaveæsker i genbrugspap, sy et filtvæsen og lav papir af papirrester.
Overskuddet fra Cafeen går til organisationen 100% for Børnene, der også deltager med deres Verdensmålsbingo.
I Cafeen er Kaffe/the/saft, kage og boller, men ikke egentlig mad. Man er velkommen til at spise madpakke i Cafeen område.
Der er ikke noget glutenfrit brød eller kage
BYT til NYT – BYTTEBOD for tøj og legetøj.
Vær med til at passe på miljøet, når vi sammen med Ringsted Kommune afholder byttemarked. Der vil i Byt til Nyt området være opstillet borde og tøjstativer til de ting, som folk kommer med, lige som der vil være bemanding til at guide, hvordan og hvorledes.
Alle kan komme med noget og tage noget andet med hjem, men man er også velkommen til at kigge forbi og tage noget med hjem, selv om man ikke har noget med. Det handler om at modvirke tøjspild og glæde hinanden med genbrug.
Evt. rester vil bliver leveret til byens genbrugsbutikker.
BODER
Alle er som udgangspunkt velkomne til at deltage med en bod/stand, så længe indholdet er genbrug, naturlige materialer, håndværk eller bæredygtigt. Det kan også være en ren informationsbod, hvis du/i ønsker at promovere jeres firma/forening osv. Man skal selv medbringe borde og hvad man ellers skal bruge på dagen.
Der er en max. grænse, men det afhænger af pladsen, som de individuelle boder skal bruge.
Det er gratis at have en bod. Hvis du ønsker en bod, skriv til kasserer@hallingelille.dk
Vil skal have tilmeldingerne registeret senest d. 3. august.
(Vi skal bruge fuldt navn og adresse samt CVR. nr., hvis det er virksomhed).
PARKERING
Vi er en del af landsbyen Valsømagle, så tag hensyn, når i kører igennem. Parker venligst på vores P-pladser eller den til arrangementet indrettede P-plads på vores fodboldbane.





