Projektbeskrivelse
Landsby 2000 / Hallingelille
Vigtigt! Denne projektbeskrivelse er ikke fuldt dækkende,
da der
er sket er sket visse forandringer
i løbet af den realitetsfase
projektet nu befinder sig i (feb. 2006)
Projektets
omfang
Projektets
forsøgsområder
· Permakultur
· Dispositionsplan
· Husene
· Spildevand
· Energi
· Afgrøder
· Læhegn
· Skov
Projektets
omfang
Bosætningen skal bestå af 20 huse samt fællesfaciliteter
i form af fælleshus, vaskeri, værksteder o.lign. De eksisterende
bygninger tænkes, udover hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige
drift, anvendt til boligformål, mindre erhvervsvirksomheder og øvrige
fællesfaciliteter. Den endelige anvendelse vil blive fastlagt i lokalplanen.
Med mindre erhvervs- virksomheder tænkes der fx på gårdbutik
med egne og naboers produkter, forskellige håndværksvirksomheder,
it-hjemmearbejdspladser, konsulent- virksomhed og kursusvirksomhed fx i permakultur
og lign.
Til top
Projektets
forsøgsområder
Permakultur (læs
mere på http://www.permakultur-danmark.dk/)
Hele områdets indretning og drift vil blive baseret på
permakulturelle principper. Permakultur er således det bærende
princip for forsøgsbyggeriet. Permakultur (permanent culturel
systems) er læren om design af bæredygtige økologiske
systemer. Den bruger naturen som forbillede og har et etisk grundlag:
Omsorg for jorden, omsorg for mennesket og for ligelig fordeling af ressourcerne
samt bevarelse af en kreativ bevægelse af stof, energi, penge,
information og andre ressourcer - til fordel for jorden og mennesket.
Gennem en omhyggelig og langsigtet planlægning af bosætningens
og bioregionens organisering og brug af føde, materialer, fibre,
energi, vand og andre ressourcer skal det forsøges at opnå en
genopbygning af muldlaget, ferskvandsbalancen i jorden og O2 -
CO2- balancen i atmosfæren. Med naturens økosystemer
som forbillede kan følgende målsætninger opstilles
for en vedvarende og økologisk bæredygtig livsstil:
-
systemer skal producere mere energi end de forbruger i form af fossilt
brændsel
- muldlaget må bevares og opbygges
- der skal genbruges på alle planer
- genetablering af overskuelige, sluttede kredsløbssystemer på alle
planer
Følgende principper
anvendes i designprocessen for at opnå målsætningen:
- anvendelse af ressource- og arbejdsbesparende teknikker
- alle komponenter i et design skal have flere funktioner
- hver funktion tilgodeses af flere komponenter
- næringsstoffer og materialer recirkuleres lokalt
- brug af biologiske ressourcer
- forbedring og brug af mikroklimaet i et design
- mangfoldighed frem for monokultur
- brug af vedvarende energiforsyning
Populært sagt er permakultur en sammenfatning af økologi
og bæredygtighed.
Til top
Dispositionsplan
Grundlaget for en sådan planlægnings- og designstrategi må baseres
på vedvarende plantesystemer, da disse er skaberne af muldjorden,
den rene luft, vandet og opsamlere af energi. Disponeringen af det samlede
areal tager derfor udgangspunkt i en analyse af landskabet, hvorefter
de vedvarende plantebælter placeres således, at der skabes
optimale betingelser for regenereringen af naturressourcerne. Som sådan
er bygninger og nære dyrknings- og opholdsarealer placeret på de
sydvest vendte arealer. På højdepunkter og på de nord-
og østvendte arealer er de tætte vedvarende bevoksninger
anlagt. Beplantningerne fremtræder efterhånden som de vokser
til som det dominerende strukturerende element i landskabet og af landskabets
former. Det element som karakteriserer området og som bebyggelsen
underordner sig.
Til top
Husene
Bygningerne skal placeres i landskabet ud fra permakuturelle principper.
Af hensyn til energiforbruget placeres de på syd- og vestvendte
skråninger / flader. Mod nord og øst plantes træer.
Bygningerne udformes og udføres efter økologiske hensyn
udover standardkrav i gældende lovgivning og i dialog med kommunen.
Husene skal bl.a. udføres i materialer, der befordrer et positivt
indeklima og som er mindst muligt belastende på
miljøet over hele byggeriets levetid og bortskaffelse. Det kunne
f.eks. være træ, halm, cob, ubrændte lersten, genbrugsmursten
og diverse genbrugsbygningsmaterialer. I lokalplanen vil der blive stillet
krav om bygningernes omfang og udformning bl.a. med en gennemgående
farveholdning og en maksimal højde i overensstemmelse med den
eksisterende landsbys byggeskik. Fra bebyggelsesområdet vil der
udgå stier op til skoven mod nord som også lokalbefolkningen
kan benytte.
Til top
Spildevand
Vandforbruget dækkes af vandværksvand og regnvandsopsamling.
Spildevandsmængden skal reduceres mest muligt ved vandbesparelser.
Spildevandet tænkes behandlet lokalt. Da området er et særligt
drikkevandsindvindingsområde, og der dermed ikke kan foregå nogen
form for nedsivning af det sorte spildevand, kan det enten blive fordampningsanlæg
i form af et eller flere pilerensningsanlæg , eller et rodzoneanlæg
med overløb til drænsystemet til det grå spildevand
kombineret med separations-/komposttoiletter.
Til
top
Energi
Det er en forudsætning at alle bygningerne opføres af bæredygtige
materialer og isoleres mindst som lavenergihuse, med både aktiv
og passiv solvarme. Husenes behov for opvarmning skal dækkes med
mindst 20% passiv solvarme suppleret med biobrændsel bl.a.fra områdets
stævnede og stynede træer. Som f.eks. i masse-, bænk-,
brændeovne, stokerfyr eller andet biobrændselsanlæg.
Brugsvandsdelen skal dækkes med solvarme suppleret med biobrændsel.
Angående elforsyningen anbefales det, at husbyggeren anskaffer
andele i en vindmøllepark svarende til husets forbrug eller etablerer
anden vedvarende energikilde.
Til
top
Afgrøder
På størstedelen af landbrugsjorden tænkes dyrket traditionelle
afgrøder samt evt. tekstilhamp med henblik på fiberproduktion,
spelt og medicinske planter. Som før nævnt er der sået
lucerne og kløvergræs til jordforbedring over en 4-årig
periode. Det er ikke muligt at dyrke grøntsager og samtidig lave
genopretning af jorden. Derfor vil de daglige sommerafgrøder og
krydderurter blive dyrket tættest på husene. Det vil blive
undersøgt hvorvidt det er muligt at udvide helhedstanken til også at
omfatte nærmiljøet. I stedet for at flere producerer det
samme, kunne der samarbejdes og udveksles mellem områdets
økologiske naboer, hvorved et større områdes ressourcer
udnyttes bedst muligt.
Til
top
Læhegn
Der etableres ti meter brede naturhegn for hver 60-70 meter mark.
Ud fra princippet i permakultur om at tilføre naturen mere end
man fratager den ved opdyrkning og beboelse, er markens læhegn
en vigtig del af helheden. Læhegn har mange funktioner, de
skaber læ, danner rammer for et mangfoldigt dyreliv ikke mindst
for mikroorganismerne i jorden. I landskabets arkitektur bruges læhegn
indenfor permakultur både æstetisk og til at indramme
de mange jordstykker, der er skabt for at opnå
maksimal kanteffekt. Den aller vigtigste funktion for hegnene er dog
jordforbedring. Tilførslen af kunstgødning samt traktose,
har givet mikrolivet i den danske jord trange kår, men det har
vist sig, ud fra erfaringerne især i Vestjylland, at med en alsidig
beplantning i hegnene kan der opnås et merudbytte i næsten
alle afgrøder på op til 5-10%. Løvfaldet fra træerne
skaber gennem årene et rigt muldlag og helt tilbage i det gamle
danske bondesamfund var det sædvane, at bonden tog i skoven for
at hente muld når han skulle forbedre sin jord. Læhegnene
plantes f.eks. i 6 rækker, hvoraf de midterste rækker kunne
bestå af en blanding af større nåle- og løvtræer
såsom lærk, thuja, ask, eg og bøg. Derefter frugt-
og nøddetræer, og yderst frugtbuske samt anden lavere vegetation.
Der anvendes endvidere overalt hovedsagelig hjemmehørende arter
for det danske klima f.eks.: lind, hassel, hyld, hvidtjørn, gyvel
og slåen, samt div. frugtarter samt de eneste to overlevende nåletræsarter:
ene og taks. Hertil evt. enkelte valnød og kastajne. Som ressourcetræer
(d.v.s. træer der vokser godt og som kan tåle at blive beskåret
) kan nævnes; ask, el, pil, enkelte popler og narv. Mellem træerne
sås der f.eks. hvid- og rødkløver, samt honningurt
og blomsterblanding som bunddække, dels for at samle kvælstof
men også for at tiltrække bier. Ved den forholdsvis spredte
beplantning opnås den bedste jordforbedring. Udover at tilføre
det lokale samfund frugt og bær, kan de danne ramme for dejlige
naturoplevelser og der kan oven i købet hentes energiressourcer
i form af flis og kompostmateriale efter beskæring.
Til
top
Skov
Skovområdet opdeles i ressourceskov og naturskov. Hertil kommer
fredskoven nord for området. Det er intentionen at udvide dette
nuværende skovområde med ca. 4 ha, således at der skabes
dels et naturskovsområde, dels en ressourceskov, mens den nuværende
skov, med dens dyreliv ikke vil blive berørt, men være at
betragte som fredet skov. I ressourseskoven, som skal være beliggende
omkring det eksisterende vandhul, tænkes der plantet træer
som bl.a. kan udnyttes til hegnsmateriale (pil), men også her skal
det være alsidig og smuk vegetation, da dette område også skal
kunne rumme et primitivt naturcenter, hvor der evt. kunne arbejdes pædagogisk
med omegnens børnehaver og skoler omkring natur og landbrug. Det
er et ønske at kunne tilbyde børn og voksne en anderledes
oplevelse af livet på
landet end det moderne landbrug normalt formår.
Til
top |