Oprindelig vision
Forside

Visioner

Hvem er vi?

Til hverdag og fest

Historie

Sidste nyt / Blog

Sådan kommer du med

Opslagstavlen

Kontakt

Links

Den samme vision - Jorden over
Hallingelille er medlem af GEN (Global Ecovillage Network),
et netværk af økosamfund verden over.
Formålet er at skabe alternativer til det moderne forbrugersamfund.

Fællesskaberne er inspireret af social, økologisk eller spirituel nytænkning. GEN sætter menneskelige værdier i centrum og arbejder aktivt med at finde nye løsninger på samfundets problemer. Bæredygtighed og social lighed er ikke et akademisk spørgsmål, men en realitet.

Danmark har ført an i den økologiske udvikling og
Hallingelille ønsker at bidrage til at bevare og udbygge denne position.

Vi ønsker at skabe en bosætning, som danner rammen om en ny livsstil for mennesker der vil:

· være en del af et større fællesskab
· leve i harmoni med naturen
· arbejde hen imod at blive et eksempel på visionen for Agenda 21

Bebyggelsen vil blive udført bæredygtigt i så stor overensstemmelse med naturen som muligt, og vil bidrage til den naturlige balance ved at tilplante et stort areal med fredskov og dyrkning egne grøntsager og frugt.

Med tanke og handling vil vi bevæge os i retning af:

· ligeværd, fællesskabsfølelse og kærlighed
· respekt for det enkelte menneskes spiritualitet
· respekt for alt liv
· respekt for jorden

Permakultur er sammensat af ordene ”permanent” og ”agriculture”, men anvendes nu mere bredt til at betegne permanente kulturer, dvs. vedvarende menneskeskabte systemer.

Permakultur er et designprincip. Ved formgivningen skaffer an sig først grundigt kendskab til området. Det sker ved at iagttage og kortlægge vilkår og potentialer i området, såvel menneskelige som natur-baserede.

Permakultur bygger etisk på:

· omsorg for jorden
· omsorg for mennesker og dyr
· ligelig fordeling af ressourcer

-og der arbejdes med følgende principper:

· arbejde med naturen, ikke imod den (brug de naturlige flow)
· skabe systemer, der producerer mere energi end de forbruger
· arbejde med regenerering af jorden
· samarbejde gennem tværfaglige netværk
· lokal sammenbinding af stofkredsløb
· global udveksling af viden og idéer
· fordeling af overskud
· fokusering på det der kan lade sig gøre
· samarbejde uden at konkurrere

Læs mere om permakultur på:

http://www.eco-net.dk/Blad/nr32/tema2.html
http://www.permakultur-danmark.dk/