Hej
Jeg har altid været inspireret af Rudolf Steiners tanker
om arkitektur og form, så huset har fået mange skæve
og spændende vinkler. Det er et sekskantet hus, der udvendigt
beklædes med douglas gran fra Fyn.
Huset isoleres med træuld og hør. I stedet for en
traditionel dampspærre bruges en dampbremse af papir. Dampbremsen
tillader huset at ånde, men sikrer samtidigt, at der ikke trækker
fugt ud i isoleringen eller konstruktionen, tilsvarende en gore-tex membran.
Midterstolpen er en 6 meter douglasgran, som vi fældede
i en nærliggende skov. Træet var 22 meter højt, og
resten er brugt til mindre stolper og stole.
Indervægge er af pressede, ubrændte lersten, og
muret med lermørtel. Pressede lersten er gode til at optage
og afgive fugt og varme og giver sammen med masseovnen en god og levende
kerne i huset.
Huset opvarmes med en masseovn, som sørger for varmen
i stue og soverum, og giver gulvvarme og varmt vand. Masseovnen suppleres
med solfanger og en vandtank på 300 liter. Der skal kun fyres
i ovnen en gang om dagen i fyringssæsonen, og derefter står
ovnen langsomt og afgiver varme fra stenene. En god sidegevinst ved
masseovnen er en dejlig bageovn.
Taget tilplantes med sukulenter,
som kan vokse på meget
sparsom jord, og samtidig er meget trøkeresistente.
David, Janusch, Stig, Simone, Joshua, John, Lars og Arnt
har været
gode hjælpere ved byggeriet.
Og guderne har stået os bi.
Henning