VORES HUS:
Vi har valgt at bygge et hus i en enkelt form, dvs. firkantet (ca. 10 x
13 meter) i ét plan (med lille hems) med ensidig taghældning.
Dette har vi valgt for at gøre det nemmere for os selv som selvbyggere.
Huset er tegnet op uden detaljer af Flemming Abrahamsen udfra vores ønsker
og skitser. Huset bygges på et pladefundament (Sundolitts F-fundament),
da det fordeler trykket fra huset over hele husets flade, og fordi
der var plads til minibig-halmballerne(på højkant), hvis
man undlader at skærer den sidste EPS opkant af. .
Huset opføres med en heltømmerkonstruktion af Douglas-gran,
hvor den ene side bliver synlig indvendig fra. I fagene sættes der
ubrændte lersten. Udenpå isoleres med halmballer, der udvendigt
pudses med kalkmørtel. På sydfacaden har vi dog valgt at isolere
med træfiber i de lodrette sektioner mellem vinduerne og dørerne,
mens vi i mellem vinduerne i toppen af sydfacaden og dørene isolerer
med hør. Sydfacaden beklædes med træ, da kalkpuds kan
krakelerer i sydfacadens stærke sol. Gulvet bliver lergulv. Taget
isoleres med træfiber og beklædes med en gummimembran, hvorpå der
lægges muslingeskaller. Dampbremsen bliver en pro clima.
Den primære varmekilde skal være en masseovn suppleret med
solvarmeanlæg, som placeres ved terrassen mod syd.
Byggeriet blev påbegyndt i starten af september 2006 og forventes
klar til indflytning i løbet af ultimo 2007.
Lars bygger selv huset med god hjælp af Johan. Derudover får
vi løbende hjælp af især Joshua samt Terje og Søren
samt flere andre, der giver en hånd med, når det er påkrævet.
Hvis I har spørgsmål til vores byggeri el.lign. er I velkommen
til at ring til os på tlf.: 2232 7510 |