• Fs_trommer

Annoncer

 

"Oldekolle" - Seniorbofællesskab i Hallingelille har en lejlighed ledig
fra 1. april 2020

VI HOLDER ÅBENT HUS OG INFORMATIONSMØDE LØRDAG DEN 1. FEBRUAR KL. 13-15.

Her kan du se lejligheden og møde os andre i Oldekolle. 
En lille video om vores bofællesskab https://youtu.be/Q1DQgHAAS3s

Læs mere …

dobbelthuset

SMUKT TRÆHUS TIL SALG - eller 1 værelse til leje
i den økologiske landsby Hallingelille

Der er 115 meget velindrettede m2 fordelt på stue, køkken-alrum, badeværelse samt 4 værelser.

Læs mere …

FASTLAGTE Rundture
FORår 2020

I forbindelse med vores arbejdsdage, har vi fast indlagt rundture i landsbyen. Det koster ikke noget - og alle er velkomne.

Alle rundturene starter foran vores blå fælleshus ved søen.

Søndag d. 26. april kl. 14:00
Søndag d. 31. maj kl. 14:00
Søndag d. 28. juni kl. 14:00

 

Samfundet: et fællesskab med samling om økologi

Hallingelille er et økologisk samfund beliggende ved landsbyen Valsømagle, nordøst for Ringsted. Vi er ca. 45 voksne og 28 børn - alt efter om vi har fastboende gæster, lejere etc. blandt os. Hallingelille består af 3 bogrupper med 6-8 huse i hver.

Derudover har vi:

  • Gården Hallingebjerg - bosted for Kollektivet Mælkevejen
  • Seniorbofællesskabet - med 6 lejligheder
  • Fælleshuset - vores fælles dagligstue
  • Fredsskoven - vores rekrative areal
  • Badesøen - som vi nyder året rundt
  • Dyrefolde - til heste, grise, geder og får
  • Pilerensningsanlægget
  • Løsdriftsstalde til heste
  • Boldbanen og en naturlegeplads

Vi har det til fælles, at vi ønsker at bo og leve økologisk. Vi har forskellige udgangspunkter, men trives i et fællesskab, hvor vi er åbne og forsøger at acceptere hinandens måder at tænke og handle på – deriblandt en rummelig tilgang til spiritualitet, uden at samles om en særlig spirituel retning.

 

ORGANISERING
Hallingelille er en grundejerforening, men hallinger er alle, der bebor stedet. Vi organiserer os med ansvarsområder, månedlige fællesmøder og 6 årlige arbejdsdage. Vi har desuden flere laug, hvor beboere slår sig sammen om en fælles interesse (f.eks. fårelaug og hestelaug)

Vores byggerier er anlagt så bæredygtigt, som den enkelte bygherre har formået.

Den omkringliggende landsby Valsømagle er en hyggelig landsby, bestående af 35 hustande. Landsbyen ligger naturskønt lige nord for Haraldsted Sø og er omkranset af skov og mark.


Læs mere om økosamfundets historie og fællesskab


Ølejr i Hallingelille 2014


Læs meget mere om Hallingelille