Samfundet - et økosamfund i bevægelse https://www.hallingelille.dk/da/dansk-content/samfundet/feed/atom/ 2018-05-20T14:13:15+00:00 hallingelille.dk info@hallingelille.dk Joomla! - Open Source Content Management Gode naboer - gode varer 2012-04-26T10:44:49+00:00 2012-04-26T10:44:49+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/gode-naboer-gode-varer Katrine Kovacs kkovacs@tiscali.dk <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/gode-naboer-havrevang.jpg" /></p><h2>Gode naboer - gode varer</h2> <p>Vi nyder i Hallingelille godt af gode venskaber med ligesindede.</p> <p>Vores nærmeste nabo er gården Havrevang, der drives økologisk af Evald og Sus. Her køber Hallingerne mælk, æg og oksekød. Desuden køber vi gerne biodynamiske grøntsager fra Skovlygården - og hos <a href="http://dinbaghave.dk/leverandoerer/kiselgarden/" target="_blank">Kieselgården</a>, der producerer fantastiske gulerødder.</p> <p>På den måde har vi i Hallingelille i vores tanker om selvforsyning ikke som krav, at vi i Hallingelille selv skal producere alt - men at godt samarbejde med ligesindede naboer kan føre os derhen, hvor vi gerne vil være. <br /><br /></p> <p><img class="border" src="https://www.hallingelille.dk/images/Okologi/mark-koeer.jpg" alt="mark-koeer" width="800" height="450" /></p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/gode-naboer-havrevang.jpg" /></p><h2>Gode naboer - gode varer</h2> <p>Vi nyder i Hallingelille godt af gode venskaber med ligesindede.</p> <p>Vores nærmeste nabo er gården Havrevang, der drives økologisk af Evald og Sus. Her køber Hallingerne mælk, æg og oksekød. Desuden køber vi gerne biodynamiske grøntsager fra Skovlygården - og hos <a href="http://dinbaghave.dk/leverandoerer/kiselgarden/" target="_blank">Kieselgården</a>, der producerer fantastiske gulerødder.</p> <p>På den måde har vi i Hallingelille i vores tanker om selvforsyning ikke som krav, at vi i Hallingelille selv skal producere alt - men at godt samarbejde med ligesindede naboer kan føre os derhen, hvor vi gerne vil være. <br /><br /></p> <p><img class="border" src="https://www.hallingelille.dk/images/Okologi/mark-koeer.jpg" alt="mark-koeer" width="800" height="450" /></p> Til hverdag og fest 2012-08-10T06:44:26+00:00 2012-08-10T06:44:26+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/til-hverdag-og-fest Morten Bo Larsen mortenbolarsen@yahoo.com <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/til_hverdag_og_fest.jpg" /></p><h3>I Hallingelille danner vi langsomt, men sikkert, forskellige traditioner</h3> <p>Vi holder hvert år en åben forårsfest og en høstfest, hvor live bands giver os mulighed for at danse til forskellige musikgenrer fra hele verden. Vi fejrer f.eks. Sankt Hans, fastelavn og gerne også nytårsaften sammen og har bl.a. julestue for alle interesserede samt en årlig cirkus- og markedsdag, som eksempler på de mere åbne arrangementer i Hallingelille.</p> <p>Ellers hygger vi os meget med hinanden og påskønner de mere spontane hyggestunder, der opstår i hverdagen. </p> <h3>Camilla Borg "Om at bo i Hallingelille"</h3> <p>Der er så mange tidspunkter hvor jeg tænker: åh hvor er jeg heldig at bo i Hallingelille! En aften jeg særligt kan huske, er den mandag Jonas havde afleveret sin phD. Lørdagen inden holdt Else fest og tilbød at servere resterne for os om mandagen. Jonas kom hjem, lettet efter afleveringen, og flere Hallinger kom og spiste med. Imens spiste en del andre fællesmad i fælleshuset, og jeg havde bedt Nikolaj ringe med klokken og invitere alle til champagne i Oldekollet. Rigtig mange kom! Huset var fuld af børn der løb og legede og voksne der hyggede sig, drak champagne og grinede, sang sange og gav hinanden massage.</p> <p>Da de fleste var gået skulle jeg pakke min kuffert, da vi skulle til Egypten tidligt næste morgen, men var blevet lidt for beruset til at det jeg pakkede gav mening. Heldigvis kom Else og fik organiseret min kuffert og lagt tøjet pænt sammen! Da jeg ugen efter kom hjem alene med 2 børn fordi Jonas var blevet i Egypten en uge mere, havde jeg virkelig brug for hjælp til at få passet Valdemar og Alberte de fleste dage indtil jeg kom hjem fra arbejde kl 18.30. Alle jeg spurgte hjalp til, og jeg følte mig dybt taknemmelig over at bo i Hallingelille!</p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/til_hverdag_og_fest.jpg" /></p><h3>I Hallingelille danner vi langsomt, men sikkert, forskellige traditioner</h3> <p>Vi holder hvert år en åben forårsfest og en høstfest, hvor live bands giver os mulighed for at danse til forskellige musikgenrer fra hele verden. Vi fejrer f.eks. Sankt Hans, fastelavn og gerne også nytårsaften sammen og har bl.a. julestue for alle interesserede samt en årlig cirkus- og markedsdag, som eksempler på de mere åbne arrangementer i Hallingelille.</p> <p>Ellers hygger vi os meget med hinanden og påskønner de mere spontane hyggestunder, der opstår i hverdagen. </p> <h3>Camilla Borg "Om at bo i Hallingelille"</h3> <p>Der er så mange tidspunkter hvor jeg tænker: åh hvor er jeg heldig at bo i Hallingelille! En aften jeg særligt kan huske, er den mandag Jonas havde afleveret sin phD. Lørdagen inden holdt Else fest og tilbød at servere resterne for os om mandagen. Jonas kom hjem, lettet efter afleveringen, og flere Hallinger kom og spiste med. Imens spiste en del andre fællesmad i fælleshuset, og jeg havde bedt Nikolaj ringe med klokken og invitere alle til champagne i Oldekollet. Rigtig mange kom! Huset var fuld af børn der løb og legede og voksne der hyggede sig, drak champagne og grinede, sang sange og gav hinanden massage.</p> <p>Da de fleste var gået skulle jeg pakke min kuffert, da vi skulle til Egypten tidligt næste morgen, men var blevet lidt for beruset til at det jeg pakkede gav mening. Heldigvis kom Else og fik organiseret min kuffert og lagt tøjet pænt sammen! Da jeg ugen efter kom hjem alene med 2 børn fordi Jonas var blevet i Egypten en uge mere, havde jeg virkelig brug for hjælp til at få passet Valdemar og Alberte de fleste dage indtil jeg kom hjem fra arbejde kl 18.30. Alle jeg spurgte hjalp til, og jeg følte mig dybt taknemmelig over at bo i Hallingelille!</p> Flyt til Hallingelille 2012-07-30T17:46:27+00:00 2012-07-30T17:46:27+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/flyt-til-hallingelille-dk Katrine Kovacs kkovacs@tiscali.dk <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/flyt_til_hallingelille.jpg" /></p><h1><img src="https://www.hallingelille.dk/images/salg-og-leje.jpg" alt="salg-og-leje" width="1" height="1" />Flyt til Hallingelille - et dejligt økosamfund i Sjællands navle</h1> <p>Dette blomstrende økosamfund er stadig så nyt, at du kan være med til at præge udviklingen. Der er ingen byggegrunde tilbage - men måske er der af og til en plads ledig i ét af de tre kollektiver, et værelse til leje eller ligefrem et hus til salg.</p> <p>For at blive 'Halling', skal man have deltaget i mindst to fælles arrangementer først, herunder så vidt muligt ét fællesmøde. Det handler om at kunne vælge fællesskabet til. </p> <p>Vi har i Hallingelille lyst til at udvikle os og finde ny inspiration ved udskiftninger i flokken af og til, så vi ikke gror til i selvtilstrækkelighed. Så prøv os; kom og vær med, når det bliver muligt.</p> <p>I den senere tid har vi modtaget en hel del henvendelser og opretter derfor en interesseliste, vedr. en potentiel udvidelse med en 4. bogruppe. Skriv til Camilla på <a href="mailto:cenglyst@gmail.,com,">cenglyst@gmail.com,</a> hvis du vil på listen.    </p> <p>Velkommen.</p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/flyt_til_hallingelille.jpg" /></p><h1><img src="https://www.hallingelille.dk/images/salg-og-leje.jpg" alt="salg-og-leje" width="1" height="1" />Flyt til Hallingelille - et dejligt økosamfund i Sjællands navle</h1> <p>Dette blomstrende økosamfund er stadig så nyt, at du kan være med til at præge udviklingen. Der er ingen byggegrunde tilbage - men måske er der af og til en plads ledig i ét af de tre kollektiver, et værelse til leje eller ligefrem et hus til salg.</p> <p>For at blive 'Halling', skal man have deltaget i mindst to fælles arrangementer først, herunder så vidt muligt ét fællesmøde. Det handler om at kunne vælge fællesskabet til. </p> <p>Vi har i Hallingelille lyst til at udvikle os og finde ny inspiration ved udskiftninger i flokken af og til, så vi ikke gror til i selvtilstrækkelighed. Så prøv os; kom og vær med, når det bliver muligt.</p> <p>I den senere tid har vi modtaget en hel del henvendelser og opretter derfor en interesseliste, vedr. en potentiel udvidelse med en 4. bogruppe. Skriv til Camilla på <a href="mailto:cenglyst@gmail.,com,">cenglyst@gmail.com,</a> hvis du vil på listen.    </p> <p>Velkommen.</p> Fra idé til etablering 2012-05-08T10:25:47+00:00 2012-05-08T10:25:47+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/fra-ide-til-etablering Katrine Kovacs kkovacs@tiscali.dk <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/ide_til_etablering.jpg" /></p><h1>Fra idé til etablering</h1> <p><strong>Af Susanne Maxen forsommeren 2003 (Formand indtil 2007)</strong></p> <p>Da jeg fik ideen til en bosætning kendte jeg intet eller meget lidt til økosamfundstanken – Jeg kendte naturligvis Christiania, Svanholm og Torup, men kun meget perifert. Ideen udsprang egentlig da jeg i vinteren 1994 tog en periode hvor jeg gjorde status over mit liv – især bolig og arbejde. Jeg syntes der måtte være andre måder at leve på – måder, der for mig føltes mere livsbekræftende og nærværende.</p> <p>Jeg født og opvokset i København, men har altid vidst at jeg ikke var bymenneske – at jeg engang ville ud og bo i naturen – ud på landet. Det meste af mit voksne liv har jeg da også boet på landet. Det har været rigtig godt og i de forskellige små landsbysamfund jeg har boet i årenes løb har der altid været gode naboer og tiltag til forskellige ”landsbyaktiviteter” akkurat som jeg havde ønsket mig. Jeg var medlem af en indkøbsforening, hvor jeg kunne købe økologiske varer. Derudover havde jeg igennem mange år interesseret mig levende for hele den alternative verden – og det har fyldt en stor del af mit liv, og jeg har da også altid fundet en enkelt i den landsby jeg boede i, som jeg kunne tale med og blive inspireret af omkring de for mig store spørgsmål i livet. Jeg oplevede også hvordan det at bo på landet betød en afhængighed af at der var legekammerater til børnene i nærmiljøet og hvordan man var totalt afhængig af en bil for at kunne få en hverdag til at fungere med arbejde, børnenes fritidsaktiviteter og vedligeholdelse af mit private netværk. I samme periode kom min mor på plejehjem – hun var meget kristen og kom på et plejehjem, der havde samme indgangsvinkel til livet som hun selv havde. Jeg så hvor hun blomstrede op ved at være sammen med andre mennesker, der kunne inspirere hende. Jeg funderede over min egen afslutning på livet og forestillede mig, hvordan det ville være at blive indlogeret på et plejehjem uden ”åndsfæller” – uden fokus på kost eller livskvalitet – det var ikke noget der så særlig lovende ud i mine øjne. Alt dette lagde grunden til den drøm, der så udfoldede sig for mig om en bosætning, hvor der dels var lokale arbejdspladser bl.a. landbrug, dels var andre børn og hvor jeg kunne have et socialt netværk, et sted hvor jeg også kunne være når jeg engang skulle herfra, så jeg ikke skulle ”deporteres” til en anden by, hvis der kom en tid, hvor jeg ikke ville kunne klare alting selv. Et sted hvor jeg ikke var nødt til at køre langt for at købe økologiske varer. Det skulle alt i alt være et sted hvor der var godt at være fra vugge til grav. Det blev til en drøm om et økospirituelt samfund med børnehave, skole, et behandlingshjem for følelsesmæssigt skadede børn (mit eget arbejdsområde og en drøm om også her at kunne etablere et alternativ til de allerede eksisterende steder), et sundhedshus, et oldekolle og ikke mindst et hospice. Jeg var sikker på, at bosætningen skulle ligge på Midtsjælland, men ikke hvor præcist.</p> <p>Drømmen fejlede ikke noget, men den virkede temmelig voldsomt på mig og blev lagt på hylden med ”utopiske projekter” og gemt af vejen.</p> <p>Først i 1998 efter et kursus omkring at skabe det liv jeg gerne ville have blev drømmen fundet frem fra hylden og jeg besluttede mig til, at nu skulle det være. Jeg ville ikke risikere når livet skulle slutte at ærgre mig over ikke at have prøvet, men der skulle nu gå et år mere før jeg fik samlet mig sammen og gik i gang.</p> <p>Jeg fabrikerede en lille seddel med hovedoverskrifterne på min drøm og lagde den frem på en helsemesse i Brønshøj i marts 1999 og lynhurtigt var der en lille gruppe interesserede der havde meldt sig. Til det første møde i april 99 mødte 18 personer op som alle var fanget af ideen.</p> <p>Vi fik lavet en strategi og en gruppe lavede udkast til vedtægter til en støtteforening for projektet, der i mellemtiden havde fået navnet Landsby 2000, og den 9. maj 1999 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling. Her mødte omkring 40 op, og vi var i gang! I tiden op til generalforsamlingen var min telefon rødglødende og der blev samlet informationer om både det ene og det andet.</p> <p>Jeg var blevet rådet til af en bekendt, der havde været med i en proces omkring at skabe et bofællesskab, at sørge for at have en beliggenhed klar fra starten. Hendes erfaring fortalte, at man kunne lave en hel masse forarbejde, men når man så skulle finde byggestedet, så ville nogen bo ved vandet, nogen ved skoven, nogle med udsigt til åbent land og andre tæt på en stor by. Og så kunne man begynde forfra. Jeg var sikker på, at det skulle være på Midtsjælland, men det var jo et vidt begreb, så jeg filosoferede og fandt frem til, at Midtsjælland var et sted mellem Skjoldnæsholm og Lejre.</p> <p>Jeg havde en ide om, at 50 tdr. land var den størrelse, der skulle bruges. Jeg ringede til de tekniske forvaltninger i der kommuner, der lå i det område: Hvalsø, Ringsted og Lejre. Lejre var ikke interesseret i os, Ringsted havde ikke noget jord i den størrelsesorden, men syntes da at det lød spændende med vores projekt, og Hvalsø ville meget gerne have et projekt som vores. De havde da også noget jord, men ikke nær så meget, som vi gerne ville have og det lå ikke ret charmerende. Så skrev jeg et brev til godsejeren fra Skjoldnæsholm om han ville sælge os 50 ha af hans jord (der hørte mange hundrede ha til hans gods, så det kunne han vel nok undvære tænkte jeg). – Der gik lang tid, og jeg hørte ikke noget, men da jeg langt om længe fik taget mig sammen til at ringe til ham viste det sig, at han aldrig havde fået brevet. Han havde desværre ikke 50 tdr., men 33 tdr. land havde han da, som vi godt kunne købe! – Det var jo spændende syntes vi – og det lå da også rigtig flot lige ned mod Valsølille Sø. – Så nu skulle vi bare ha’ et møde med kommunen, så var det jo bare klaret – troede vi!! – Men her skulle vi blive MEGET klogere: For det første måtte vi vente længe på en tid til det møde på kommunen. Her fortalte de os, at det jo lå i ”det åbne land” (500 m. udenfor bygrænsen), og det kunne altså ikke lade sig gøre at få lov at bygge der – det var aldrig sket før, og hvis noget sådan skulle tillades, så skulle både stat, amt og kommune ændre alle deres planer, og det ville tage rigtig mange år – måske 7 – 12 år! Men vi skulle snakke med amtet, for det var altså dem der havde kompetence på de områder. Nå, slukørede måtte vi henvende os til amtet om et møde – de skulle have vores projektbeskrivelse og så skulle de nok arrangere sådant et møde. Det lod sig først gøre efter sommerferien. Ja, sådan gik det første lille halve år. Da vi så kom til amtet hørte de pænt på os, gav os samme forklaring som kommunen havde gjort, og trak så et kort frem, hvor de pegede på et område – også ved Valsølille Sø – men indenfor byzonen i Jystrup, som amtet allerede havde udlagt til bymæssig bebyggelse, så der skulle ”bare” en lokalplan til, så ville vi kunne bygge der! Nå, men det lød jo alt sammen meget godt, om området var til at købe? Ja, det vidste de jo ikke noget om! De vidste heller ikke hvem der ejede den jord. Vi fandt ud af hvem der ejede den jord, og fik faktisk ret hurtigt forhandlet os frem til en pris for jorden, og så var det jo bare at komme videre - troede vi! Det skulle så vise sig, at borgerne i Jystrup i 8 år havde gjort indsigelser mod amtets regionplan, som udlagde dette stykke jord til bymæssig bebyggelse, og at kommunen heller ikke var med på den ide, men havde udlagt et andet stykke indenfor Jystrups bygrænse Alt det vidste vi jo ikke noget om, og det blev til et meget turbulent forløb, hvor borgerne i Jystrup protesterede vildt og voldsomt mod vores projekt. Det var dels størrelsen (vi drømte om 100 boliger) og så jo også beliggenheden. - - Det kom til at koste ¾ års dialogmøder mellem et udvalg nedsat af borgerforeningen i Jystrup og så os fra Landsby 2000.</p> <p>Til slut enedes vi (sammen med både borgerforening, kommune og amt) om en størrelse (max. 30 – den størrelse kunne vi godt leve med, fordi det jo lå i en by, hvor der var både en udmærket skole og børnehave, og en masse aktive mennesker i forvejen) og en beliggenhed (den kommunen havde peget på). Og så skulle alt jo så nærmest være i orden, for den mand, der ejede den jord havde i foråret 99 sagt til os, at han sandsynligvis godt ville sælge sin jord til os, og nok også hans gård, hvis det skulle være.</p> <p>Men igen blev vi klogere! – Nu ville han altså ikke sælge alligevel! I efteråret 99, hvor alting stadig tegnede rigtig lyst havde vi mødtes hver eneste fredag i Valby Medborgerhus, og vi havde haft flere weekender sammen. Først en fantastisk Fremtidsværkstedsweekend under ledelse af Ditlev Nissen, derefter en ”demokratiweekend” , hvor vi fik grundlagt vores demokratiske struktur (også under ledelse af Ditlev), og til sidst en weekend omkring Permakultur med Tony Andersen, hvor vi bl.a. fik lavet grundplanen for vores bebyggelse (det første sted i Jystrup). Alt sammen noget, der fik gruppen grundigt rystet sammen, og gejst var der nok af.</p> <p>Men da vi ikke kunne komme videre i Jystrup, var der rigtig mange, der syntes, at nu var det altså ikke sjovt længere (og det var det da heller ikke lige der), og nu orkede de ikke længere at knokle løs med de nye lange udsigter. - - Der blev et lille halvt års tid med rigtig meget dødvande indtil vi til generalforsamlingen i 2001 blev enige om, at NU gik vi altså i gang igen! Amtet (Vestsjællands Amt) havde i mellemtiden i den nye regionplan åbnet mulighed for 5 forsøgsprojekter udenfor de normale byudviklingsområder (som er de landsbyer, der allerede har det, der hedder byzonestatus). Derfor tog vi endnu en gang kontakt til Ringsted kommune for at høre hvordan de havde det med os. Var de bare glade for, at være sluppet af med os nu, hvor det ikke kunne lade sig gøre i Jystrup, eller ville de stadig være interesserede i at huse vores projekt indenfor kommunens grænser? –Og det ville de gerne. Så vi gik i gang. Bevæbnet med kommuneplan, regionplan og kort tog vi nu ud i de områder i kommunen, hvor vi kunne forestille os at slå os ned. Krydsede alle de mulige steder ind, og så ned på kommunen for at høre hvad der overhovedet kunne være en mulighed.</p> <p>Da det var gjort, og vi havde fundet ud af hvem der ejede den jord, så gav vi os til at ringe rundt, og i Valsømagle var vi heldige at finde et stykke jord, som i forvejen var økologisk. (Valsømagle er en lille hyggelig landsby med kun 35 husstande). For at gøre en meget lang historie kort, så købte en gruppe af os gården - Hallingebjerg, der i mellemtiden var sat på tvangsauktion i efteråret 2001 til overtagelse 1. Marts 2002.</p> <p>Så var vi så langt! Vi havde nu en ejendom med over 1000 m2 under tag og 25,3 ha meget smukt beliggende landbrugsjord, nogle af os flyttede ind på gården og jeg selv var så heldig at få fat i et at nabohusene med udsigt over vores byggejord. Så skulle vi ”bare” lige have alle de der formalia på plads med amt, kommune og så lige en lokalplan, så kunne vi bosætte os. Men igen skulle vi blive meget klogere! Først skulle amtet godkende os som et af de 5 forsøgsprojekter. Det var der sådan set ikke nogen ben i, men det der med at få ting på en dagsorden til de politiske møder, det tager altså lige lidt tid, men det lykkedes da, og vi blev godkendt. Forud havde der været en del politisk og embedsmandsarbejde i Ringsted kommune, men nu skulle det da også være på plads. Byrådet havde taget stilling og enstemmigt vedtaget, at de gerne ville have os i kommunen, idet ”de fandt vores ideer om et bæredygtigt samfund for spændende” – og så lidt over et år efter, at vi havde købt ejendommen og ½ år efter at vi havde overtaget den, så var vi klar til borgermøde og første høringsperiode, hvor borgerne skulle høres om hvorvidt de syntes, at det var en god ide at lave et tillæg til kommuneplanen, der muliggjorde, at vi kunne påbegynde en lokalplan for vores område.</p> <p>Borgermødet gik godt, og vi var ikke til at skyde igennem. Men høringsperioden sluttede midt i december 2002, og godtgjorde, at en del af Valsømagles borgere syntes, at vores projekt var for stort til sådan en lille by, og at der sikkert ville blive for meget trafik. Heldigvis var der da også nogle, der syntes, at det var en rigtig god ide på den måde at få pustet nyt liv i en ellers næsten død landsby, men det var desværre ikke de fleste. Så fulgte der en nervepirrende ventetid på 3 måneder før Byplan- og Boligudvalget (et politisk udvalg) fik os på dagsordenen for at tage stilling om de ville sætte en lokalplan i værk for vores projekt. Nu skulle vi endelig vide om vi var købt eller solgt! Hurra! Men vi blev klogere! 4 af udvalgets 7 medlemmer stemte for og 3 imod, men hvis du nu kære læser tror, at med et flertal, så er alt bare i orden, så kan du nu blive meget klogere!</p> <p>Sagen blev begæret i byrådet, som så skulle tage stilling den 14. april 2003. Her blev projektet desværre nedstemt med 13 stemmer mod 8! Projektet startede som beskrevet først på denne side med en drøm om 100 boliger, skole, børnehave, ungdomsboliger, oldekolle, hospice, kursusvirksomhed, behandlingshjem, jord-til-bord osv. osv. Alt sammen beliggende i det åbne land, altså en by for sig selv.</p> <p>Undervejs er vi jo blevet frygtelig meget klogere, og en del ting er ændret. Vi har tilpasset projektet, så det kan passe ind i en allerede eksisterende landsby. Det vil bl.a. sige, at størrelsen er minimeret (20 boliger) og tankerne om egen skole og børnehave er droppet. Vi har altid hyldet princippet, at hvis et af delprojekterne skal gennemføres skal der være en eller en gruppe, der brænder for ideen, og det har bl.a. gjort, at det i øjeblikket ser sort ud for ungdomsboligerne.</p> <p>Vores erfaring siger os, at de helt unge meget gerne vil bo på denne måde, men de har samtidig så mange jern i ilden og deres tilværelse er så foranderlig (parforhold, uddannelse, rejser osv.) så for dem ville det som vi ser det være perfekt at kunne leje sig ind sådan at de er mere frit stillede, så det er muligt at vi må gå på kompromis med føromtalte princip, hvis vi vil have de unge ind, og det vil vi meget gerne – mangfoldighed har hele tiden været vores nøgleord. Så er spørgsmålet bare om vi tør binde an med lejeboliger.</p> <p>Der er mange problemer ved blandede ejerformer. Mit behandlingshjem til de 6 børn har jeg i første omgang droppet – jeg havde aldrig drømt om, at det var så stort et arbejde at skabe sådan en bosætning, men 2 projekter på en gang var i hvert fald for meget. Hospice er der heller ikke plads til i det reducerede projekt desværre. Men trods løbende udskiftninger af gruppen er vi stadig en herlig blandet flok, som jeg glæder mig meget til at få som naboer – måske til næste år?</p> <p>Susanna Maxen Forsommeren 2003</p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/ide_til_etablering.jpg" /></p><h1>Fra idé til etablering</h1> <p><strong>Af Susanne Maxen forsommeren 2003 (Formand indtil 2007)</strong></p> <p>Da jeg fik ideen til en bosætning kendte jeg intet eller meget lidt til økosamfundstanken – Jeg kendte naturligvis Christiania, Svanholm og Torup, men kun meget perifert. Ideen udsprang egentlig da jeg i vinteren 1994 tog en periode hvor jeg gjorde status over mit liv – især bolig og arbejde. Jeg syntes der måtte være andre måder at leve på – måder, der for mig føltes mere livsbekræftende og nærværende.</p> <p>Jeg født og opvokset i København, men har altid vidst at jeg ikke var bymenneske – at jeg engang ville ud og bo i naturen – ud på landet. Det meste af mit voksne liv har jeg da også boet på landet. Det har været rigtig godt og i de forskellige små landsbysamfund jeg har boet i årenes løb har der altid været gode naboer og tiltag til forskellige ”landsbyaktiviteter” akkurat som jeg havde ønsket mig. Jeg var medlem af en indkøbsforening, hvor jeg kunne købe økologiske varer. Derudover havde jeg igennem mange år interesseret mig levende for hele den alternative verden – og det har fyldt en stor del af mit liv, og jeg har da også altid fundet en enkelt i den landsby jeg boede i, som jeg kunne tale med og blive inspireret af omkring de for mig store spørgsmål i livet. Jeg oplevede også hvordan det at bo på landet betød en afhængighed af at der var legekammerater til børnene i nærmiljøet og hvordan man var totalt afhængig af en bil for at kunne få en hverdag til at fungere med arbejde, børnenes fritidsaktiviteter og vedligeholdelse af mit private netværk. I samme periode kom min mor på plejehjem – hun var meget kristen og kom på et plejehjem, der havde samme indgangsvinkel til livet som hun selv havde. Jeg så hvor hun blomstrede op ved at være sammen med andre mennesker, der kunne inspirere hende. Jeg funderede over min egen afslutning på livet og forestillede mig, hvordan det ville være at blive indlogeret på et plejehjem uden ”åndsfæller” – uden fokus på kost eller livskvalitet – det var ikke noget der så særlig lovende ud i mine øjne. Alt dette lagde grunden til den drøm, der så udfoldede sig for mig om en bosætning, hvor der dels var lokale arbejdspladser bl.a. landbrug, dels var andre børn og hvor jeg kunne have et socialt netværk, et sted hvor jeg også kunne være når jeg engang skulle herfra, så jeg ikke skulle ”deporteres” til en anden by, hvis der kom en tid, hvor jeg ikke ville kunne klare alting selv. Et sted hvor jeg ikke var nødt til at køre langt for at købe økologiske varer. Det skulle alt i alt være et sted hvor der var godt at være fra vugge til grav. Det blev til en drøm om et økospirituelt samfund med børnehave, skole, et behandlingshjem for følelsesmæssigt skadede børn (mit eget arbejdsområde og en drøm om også her at kunne etablere et alternativ til de allerede eksisterende steder), et sundhedshus, et oldekolle og ikke mindst et hospice. Jeg var sikker på, at bosætningen skulle ligge på Midtsjælland, men ikke hvor præcist.</p> <p>Drømmen fejlede ikke noget, men den virkede temmelig voldsomt på mig og blev lagt på hylden med ”utopiske projekter” og gemt af vejen.</p> <p>Først i 1998 efter et kursus omkring at skabe det liv jeg gerne ville have blev drømmen fundet frem fra hylden og jeg besluttede mig til, at nu skulle det være. Jeg ville ikke risikere når livet skulle slutte at ærgre mig over ikke at have prøvet, men der skulle nu gå et år mere før jeg fik samlet mig sammen og gik i gang.</p> <p>Jeg fabrikerede en lille seddel med hovedoverskrifterne på min drøm og lagde den frem på en helsemesse i Brønshøj i marts 1999 og lynhurtigt var der en lille gruppe interesserede der havde meldt sig. Til det første møde i april 99 mødte 18 personer op som alle var fanget af ideen.</p> <p>Vi fik lavet en strategi og en gruppe lavede udkast til vedtægter til en støtteforening for projektet, der i mellemtiden havde fået navnet Landsby 2000, og den 9. maj 1999 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling. Her mødte omkring 40 op, og vi var i gang! I tiden op til generalforsamlingen var min telefon rødglødende og der blev samlet informationer om både det ene og det andet.</p> <p>Jeg var blevet rådet til af en bekendt, der havde været med i en proces omkring at skabe et bofællesskab, at sørge for at have en beliggenhed klar fra starten. Hendes erfaring fortalte, at man kunne lave en hel masse forarbejde, men når man så skulle finde byggestedet, så ville nogen bo ved vandet, nogen ved skoven, nogle med udsigt til åbent land og andre tæt på en stor by. Og så kunne man begynde forfra. Jeg var sikker på, at det skulle være på Midtsjælland, men det var jo et vidt begreb, så jeg filosoferede og fandt frem til, at Midtsjælland var et sted mellem Skjoldnæsholm og Lejre.</p> <p>Jeg havde en ide om, at 50 tdr. land var den størrelse, der skulle bruges. Jeg ringede til de tekniske forvaltninger i der kommuner, der lå i det område: Hvalsø, Ringsted og Lejre. Lejre var ikke interesseret i os, Ringsted havde ikke noget jord i den størrelsesorden, men syntes da at det lød spændende med vores projekt, og Hvalsø ville meget gerne have et projekt som vores. De havde da også noget jord, men ikke nær så meget, som vi gerne ville have og det lå ikke ret charmerende. Så skrev jeg et brev til godsejeren fra Skjoldnæsholm om han ville sælge os 50 ha af hans jord (der hørte mange hundrede ha til hans gods, så det kunne han vel nok undvære tænkte jeg). – Der gik lang tid, og jeg hørte ikke noget, men da jeg langt om længe fik taget mig sammen til at ringe til ham viste det sig, at han aldrig havde fået brevet. Han havde desværre ikke 50 tdr., men 33 tdr. land havde han da, som vi godt kunne købe! – Det var jo spændende syntes vi – og det lå da også rigtig flot lige ned mod Valsølille Sø. – Så nu skulle vi bare ha’ et møde med kommunen, så var det jo bare klaret – troede vi!! – Men her skulle vi blive MEGET klogere: For det første måtte vi vente længe på en tid til det møde på kommunen. Her fortalte de os, at det jo lå i ”det åbne land” (500 m. udenfor bygrænsen), og det kunne altså ikke lade sig gøre at få lov at bygge der – det var aldrig sket før, og hvis noget sådan skulle tillades, så skulle både stat, amt og kommune ændre alle deres planer, og det ville tage rigtig mange år – måske 7 – 12 år! Men vi skulle snakke med amtet, for det var altså dem der havde kompetence på de områder. Nå, slukørede måtte vi henvende os til amtet om et møde – de skulle have vores projektbeskrivelse og så skulle de nok arrangere sådant et møde. Det lod sig først gøre efter sommerferien. Ja, sådan gik det første lille halve år. Da vi så kom til amtet hørte de pænt på os, gav os samme forklaring som kommunen havde gjort, og trak så et kort frem, hvor de pegede på et område – også ved Valsølille Sø – men indenfor byzonen i Jystrup, som amtet allerede havde udlagt til bymæssig bebyggelse, så der skulle ”bare” en lokalplan til, så ville vi kunne bygge der! Nå, men det lød jo alt sammen meget godt, om området var til at købe? Ja, det vidste de jo ikke noget om! De vidste heller ikke hvem der ejede den jord. Vi fandt ud af hvem der ejede den jord, og fik faktisk ret hurtigt forhandlet os frem til en pris for jorden, og så var det jo bare at komme videre - troede vi! Det skulle så vise sig, at borgerne i Jystrup i 8 år havde gjort indsigelser mod amtets regionplan, som udlagde dette stykke jord til bymæssig bebyggelse, og at kommunen heller ikke var med på den ide, men havde udlagt et andet stykke indenfor Jystrups bygrænse Alt det vidste vi jo ikke noget om, og det blev til et meget turbulent forløb, hvor borgerne i Jystrup protesterede vildt og voldsomt mod vores projekt. Det var dels størrelsen (vi drømte om 100 boliger) og så jo også beliggenheden. - - Det kom til at koste ¾ års dialogmøder mellem et udvalg nedsat af borgerforeningen i Jystrup og så os fra Landsby 2000.</p> <p>Til slut enedes vi (sammen med både borgerforening, kommune og amt) om en størrelse (max. 30 – den størrelse kunne vi godt leve med, fordi det jo lå i en by, hvor der var både en udmærket skole og børnehave, og en masse aktive mennesker i forvejen) og en beliggenhed (den kommunen havde peget på). Og så skulle alt jo så nærmest være i orden, for den mand, der ejede den jord havde i foråret 99 sagt til os, at han sandsynligvis godt ville sælge sin jord til os, og nok også hans gård, hvis det skulle være.</p> <p>Men igen blev vi klogere! – Nu ville han altså ikke sælge alligevel! I efteråret 99, hvor alting stadig tegnede rigtig lyst havde vi mødtes hver eneste fredag i Valby Medborgerhus, og vi havde haft flere weekender sammen. Først en fantastisk Fremtidsværkstedsweekend under ledelse af Ditlev Nissen, derefter en ”demokratiweekend” , hvor vi fik grundlagt vores demokratiske struktur (også under ledelse af Ditlev), og til sidst en weekend omkring Permakultur med Tony Andersen, hvor vi bl.a. fik lavet grundplanen for vores bebyggelse (det første sted i Jystrup). Alt sammen noget, der fik gruppen grundigt rystet sammen, og gejst var der nok af.</p> <p>Men da vi ikke kunne komme videre i Jystrup, var der rigtig mange, der syntes, at nu var det altså ikke sjovt længere (og det var det da heller ikke lige der), og nu orkede de ikke længere at knokle løs med de nye lange udsigter. - - Der blev et lille halvt års tid med rigtig meget dødvande indtil vi til generalforsamlingen i 2001 blev enige om, at NU gik vi altså i gang igen! Amtet (Vestsjællands Amt) havde i mellemtiden i den nye regionplan åbnet mulighed for 5 forsøgsprojekter udenfor de normale byudviklingsområder (som er de landsbyer, der allerede har det, der hedder byzonestatus). Derfor tog vi endnu en gang kontakt til Ringsted kommune for at høre hvordan de havde det med os. Var de bare glade for, at være sluppet af med os nu, hvor det ikke kunne lade sig gøre i Jystrup, eller ville de stadig være interesserede i at huse vores projekt indenfor kommunens grænser? –Og det ville de gerne. Så vi gik i gang. Bevæbnet med kommuneplan, regionplan og kort tog vi nu ud i de områder i kommunen, hvor vi kunne forestille os at slå os ned. Krydsede alle de mulige steder ind, og så ned på kommunen for at høre hvad der overhovedet kunne være en mulighed.</p> <p>Da det var gjort, og vi havde fundet ud af hvem der ejede den jord, så gav vi os til at ringe rundt, og i Valsømagle var vi heldige at finde et stykke jord, som i forvejen var økologisk. (Valsømagle er en lille hyggelig landsby med kun 35 husstande). For at gøre en meget lang historie kort, så købte en gruppe af os gården - Hallingebjerg, der i mellemtiden var sat på tvangsauktion i efteråret 2001 til overtagelse 1. Marts 2002.</p> <p>Så var vi så langt! Vi havde nu en ejendom med over 1000 m2 under tag og 25,3 ha meget smukt beliggende landbrugsjord, nogle af os flyttede ind på gården og jeg selv var så heldig at få fat i et at nabohusene med udsigt over vores byggejord. Så skulle vi ”bare” lige have alle de der formalia på plads med amt, kommune og så lige en lokalplan, så kunne vi bosætte os. Men igen skulle vi blive meget klogere! Først skulle amtet godkende os som et af de 5 forsøgsprojekter. Det var der sådan set ikke nogen ben i, men det der med at få ting på en dagsorden til de politiske møder, det tager altså lige lidt tid, men det lykkedes da, og vi blev godkendt. Forud havde der været en del politisk og embedsmandsarbejde i Ringsted kommune, men nu skulle det da også være på plads. Byrådet havde taget stilling og enstemmigt vedtaget, at de gerne ville have os i kommunen, idet ”de fandt vores ideer om et bæredygtigt samfund for spændende” – og så lidt over et år efter, at vi havde købt ejendommen og ½ år efter at vi havde overtaget den, så var vi klar til borgermøde og første høringsperiode, hvor borgerne skulle høres om hvorvidt de syntes, at det var en god ide at lave et tillæg til kommuneplanen, der muliggjorde, at vi kunne påbegynde en lokalplan for vores område.</p> <p>Borgermødet gik godt, og vi var ikke til at skyde igennem. Men høringsperioden sluttede midt i december 2002, og godtgjorde, at en del af Valsømagles borgere syntes, at vores projekt var for stort til sådan en lille by, og at der sikkert ville blive for meget trafik. Heldigvis var der da også nogle, der syntes, at det var en rigtig god ide på den måde at få pustet nyt liv i en ellers næsten død landsby, men det var desværre ikke de fleste. Så fulgte der en nervepirrende ventetid på 3 måneder før Byplan- og Boligudvalget (et politisk udvalg) fik os på dagsordenen for at tage stilling om de ville sætte en lokalplan i værk for vores projekt. Nu skulle vi endelig vide om vi var købt eller solgt! Hurra! Men vi blev klogere! 4 af udvalgets 7 medlemmer stemte for og 3 imod, men hvis du nu kære læser tror, at med et flertal, så er alt bare i orden, så kan du nu blive meget klogere!</p> <p>Sagen blev begæret i byrådet, som så skulle tage stilling den 14. april 2003. Her blev projektet desværre nedstemt med 13 stemmer mod 8! Projektet startede som beskrevet først på denne side med en drøm om 100 boliger, skole, børnehave, ungdomsboliger, oldekolle, hospice, kursusvirksomhed, behandlingshjem, jord-til-bord osv. osv. Alt sammen beliggende i det åbne land, altså en by for sig selv.</p> <p>Undervejs er vi jo blevet frygtelig meget klogere, og en del ting er ændret. Vi har tilpasset projektet, så det kan passe ind i en allerede eksisterende landsby. Det vil bl.a. sige, at størrelsen er minimeret (20 boliger) og tankerne om egen skole og børnehave er droppet. Vi har altid hyldet princippet, at hvis et af delprojekterne skal gennemføres skal der være en eller en gruppe, der brænder for ideen, og det har bl.a. gjort, at det i øjeblikket ser sort ud for ungdomsboligerne.</p> <p>Vores erfaring siger os, at de helt unge meget gerne vil bo på denne måde, men de har samtidig så mange jern i ilden og deres tilværelse er så foranderlig (parforhold, uddannelse, rejser osv.) så for dem ville det som vi ser det være perfekt at kunne leje sig ind sådan at de er mere frit stillede, så det er muligt at vi må gå på kompromis med føromtalte princip, hvis vi vil have de unge ind, og det vil vi meget gerne – mangfoldighed har hele tiden været vores nøgleord. Så er spørgsmålet bare om vi tør binde an med lejeboliger.</p> <p>Der er mange problemer ved blandede ejerformer. Mit behandlingshjem til de 6 børn har jeg i første omgang droppet – jeg havde aldrig drømt om, at det var så stort et arbejde at skabe sådan en bosætning, men 2 projekter på en gang var i hvert fald for meget. Hospice er der heller ikke plads til i det reducerede projekt desværre. Men trods løbende udskiftninger af gruppen er vi stadig en herlig blandet flok, som jeg glæder mig meget til at få som naboer – måske til næste år?</p> <p>Susanna Maxen Forsommeren 2003</p> Projektbeskrivelsen 2012-08-10T06:46:19+00:00 2012-08-10T06:46:19+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/oprindelig-projektbeskrivelse Morten Bo Larsen mortenbolarsen@yahoo.com <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/projektbeskrivelse.jpg" /></p><h1>Projektbeskrivelsen</h1> <p>Denne oprindelige projektbeskrivelse lå til grund for etableringen af Hallingelille / Landsby 2000.</p> <ul> <li>Projektets omfang</li> <li>Projektets forsøgsområder</li> <li>Permakultur</li> <li>Dispositionsplan</li> <li>Husene</li> <li>Spildevand</li> <li>Energi</li> <li>Afgrøder</li> <li>Læhegn</li> <li>Skov</li> </ul> <h3>Projektets omfang</h3> <p>Bosætningen skal bestå af 20 huse samt fællesfaciliteter i form af fælleshus, vaskeri, værksteder o.lign. De eksisterende bygninger tænkes, udover hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, anvendt til boligformål, mindre erhvervsvirksomheder og øvrige fællesfaciliteter. Den endelige anvendelse vil blive fastlagt i lokalplanen. Med mindre erhvervs- virksomheder tænkes der fx på gårdbutik med egne og naboers produkter, forskellige håndværksvirksomheder, it-hjemmearbejdspladser, konsulent- virksomhed og kursusvirksomhed fx i permakultur og lign.</p> <h3>Projektets forsøgsområder</h3> <p>Permakultur (læs mere på <a href="http://www.permakultur-danmark.dk/">http://www.permakultur-danmark.dk/</a>)<br />Hele områdets indretning og drift vil blive baseret på permakulturelle principper. Permakultur er således det bærende princip for forsøgsbyggeriet. Permakultur (permanent culturel systems) er læren om design af bæredygtige økologiske systemer. Den bruger naturen som forbillede og har et etisk grundlag: Omsorg for jorden, omsorg for mennesket og for ligelig fordeling af ressourcerne samt bevarelse af en kreativ bevægelse af stof, energi, penge, information og andre ressourcer - til fordel for jorden og mennesket. Gennem en omhyggelig og langsigtet planlægning af bosætningens og bioregionens organisering og brug af føde, materialer, fibre, energi, vand og andre ressourcer skal det forsøges at opnå en genopbygning af muldlaget, ferskvandsbalancen i jorden og O2 - CO2- balancen i atmosfæren. Med naturens økosystemer som forbillede kan følgende målsætninger opstilles for en vedvarende og økologisk bæredygtig livsstil:</p> <ul> <li>systemer skal producere mere energi end de forbruger i form af fossilt brændsel</li> <li>muldlaget må bevares og opbygges</li> <li>der skal genbruges på alle planer</li> <li>genetablering af overskuelige, sluttede kredsløbssystemer på alle planer</li> </ul> <p>Følgende principper anvendes i designprocessen for at opnå målsætningen:</p> <ul> <li>anvendelse af ressource- og arbejdsbesparende teknikker</li> <li>alle komponenter i et design skal have flere funktioner</li> <li>hver funktion tilgodeses af flere komponenter</li> <li>næringsstoffer og materialer recirkuleres lokalt</li> <li>brug af biologiske ressourcer</li> <li>forbedring og brug af mikroklimaet i et design</li> <li>mangfoldighed frem for monokultur</li> <li>brug af vedvarende energiforsyning</li> </ul> <p>Populært sagt er permakultur en sammenfatning af økologi og bæredygtighed.</p> <h3>Dispositionsplan</h3> <p>Grundlaget for en sådan planlægnings- og designstrategi må baseres på vedvarende plantesystemer, da disse er skaberne af muldjorden, den rene luft, vandet og opsamlere af energi. Disponeringen af det samlede areal tager derfor udgangspunkt i en analyse af landskabet, hvorefter de vedvarende plantebælter placeres således, at der skabes optimale betingelser for regenereringen af naturressourcerne. Som sådan er bygninger og nære dyrknings- og opholdsarealer placeret på de sydvest vendte arealer. På højdepunkter og på de nord- og østvendte arealer er de tætte vedvarende bevoksninger anlagt. Beplantningerne fremtræder efterhånden som de vokser til som det dominerende strukturerende element i landskabet og af landskabets former. Det element som karakteriserer området og som bebyggelsen underordner sig.</p> <h3>Husene</h3> <p>Bygningerne skal placeres i landskabet ud fra permakuturelle principper. Af hensyn til energiforbruget placeres de på syd- og vestvendte skråninger / flader. Mod nord og øst plantes træer. Bygningerne udformes og udføres efter økologiske hensyn udover standardkrav i gældende lovgivning og i dialog med kommunen. Husene skal bl.a. udføres i materialer, der befordrer et positivt indeklima og som er mindst muligt belastende på miljøet over hele byggeriets levetid og bortskaffelse. Det kunne f.eks. være træ, halm, cob, ubrændte lersten, genbrugsmursten og diverse genbrugsbygningsmaterialer. I lokalplanen vil der blive stillet krav om bygningernes omfang og udformning bl.a. med en gennemgående farveholdning og en maksimal højde i overensstemmelse med den eksisterende landsbys byggeskik. Fra bebyggelsesområdet vil der udgå stier op til skoven mod nord som også lokalbefolkningen kan benytte.</p> <h3>Spildevand</h3> <p>Vandforbruget dækkes af vandværksvand og regnvandsopsamling. Spildevandsmængden skal reduceres mest muligt ved vandbesparelser. Spildevandet tænkes behandlet lokalt. Da området er et særligt drikkevandsindvindingsområde, og der dermed ikke kan foregå nogen form for nedsivning af det sorte spildevand, kan det enten blive fordampningsanlæg i form af et eller flere pilerensningsanlæg , eller et rodzoneanlæg med overløb til drænsystemet til det grå spildevand kombineret med separations-/komposttoiletter.</p> <h3>Energi</h3> <p>Det er en forudsætning at alle bygningerne opføres af bæredygtige materialer og isoleres mindst som lavenergihuse, med både aktiv og passiv solvarme. Husenes behov for opvarmning skal dækkes med mindst 20% passiv solvarme suppleret med biobrændsel bl.a.fra områdets stævnede og stynede træer. Som f.eks. i masse-, bænk-, brændeovne, stokerfyr eller andet biobrændselsanlæg. Brugsvandsdelen skal dækkes med solvarme suppleret med biobrændsel. Angående elforsyningen anbefales det, at husbyggeren anskaffer andele i en vindmøllepark svarende til husets forbrug eller etablerer anden vedvarende energikilde.</p> <h3>Afgrøder</h3> <p>På størstedelen af landbrugsjorden tænkes dyrket traditionelle afgrøder samt evt. tekstilhamp med henblik på fiberproduktion, spelt og medicinske planter. Som før nævnt er der sået lucerne og kløvergræs til jordforbedring over en 4-årig periode. Det er ikke muligt at dyrke grøntsager og samtidig lave genopretning af jorden. Derfor vil de daglige sommerafgrøder og krydderurter blive dyrket tættest på husene. Det vil blive undersøgt hvorvidt det er muligt at udvide helhedstanken til også at omfatte nærmiljøet. I stedet for at flere producerer det samme, kunne der samarbejdes og udveksles mellem områdets økologiske naboer, hvorved et større områdes ressourcer udnyttes bedst muligt.</p> <h3>Læhegn</h3> <p>Der etableres ti meter brede naturhegn for hver 60-70 meter mark. Ud fra princippet i permakultur om at tilføre naturen mere end man fratager den ved opdyrkning og beboelse, er markens læhegn en vigtig del af helheden. Læhegn har mange funktioner, de skaber læ, danner rammer for et mangfoldigt dyreliv ikke mindst for mikroorganismerne i jorden. I landskabets arkitektur bruges læhegn indenfor permakultur både æstetisk og til at indramme de mange jordstykker, der er skabt for at opnå maksimal kanteffekt. Den aller vigtigste funktion for hegnene er dog jordforbedring. Tilførslen af kunstgødning samt traktose, har givet mikrolivet i den danske jord trange kår, men det har vist sig, ud fra erfaringerne især i Vestjylland, at med en alsidig beplantning i hegnene kan der opnås et merudbytte i næsten alle afgrøder på op til 5-10%. Løvfaldet fra træerne skaber gennem årene et rigt muldlag og helt tilbage i det gamle danske bondesamfund var det sædvane, at bonden tog i skoven for at hente muld når han skulle forbedre sin jord. Læhegnene plantes f.eks. i 6 rækker, hvoraf de midterste rækker kunne bestå af en blanding af større nåle- og løvtræer såsom lærk, thuja, ask, eg og bøg. Derefter frugt- og nøddetræer, og yderst frugtbuske samt anden lavere vegetation. Der anvendes endvidere overalt hovedsagelig hjemmehørende arter for det danske klima f.eks.: lind, hassel, hyld, hvidtjørn, gyvel og slåen, samt div. frugtarter samt de eneste to overlevende nåletræsarter: ene og taks. Hertil evt. enkelte valnød og kastajne. Som ressourcetræer (d.v.s. træer der vokser godt og som kan tåle at blive beskåret ) kan nævnes; ask, el, pil, enkelte popler og narv. Mellem træerne sås der f.eks. hvid- og rødkløver, samt honningurt og blomsterblanding som bunddække, dels for at samle kvælstof men også for at tiltrække bier. Ved den forholdsvis spredte beplantning opnås den bedste jordforbedring. Udover at tilføre det lokale samfund frugt og bær, kan de danne ramme for dejlige naturoplevelser og der kan oven i købet hentes energiressourcer i form af flis og kompostmateriale efter beskæring.</p> <h3>Skov</h3> <p>Skovområdet opdeles i ressourceskov og naturskov. Hertil kommer fredskoven nord for området. Det er intentionen at udvide dette nuværende skovområde med ca. 4 ha, således at der skabes dels et naturskovsområde, dels en ressourceskov, mens den nuværende skov, med dens dyreliv ikke vil blive berørt, men være at betragte som fredet skov. I ressourseskoven, som skal være beliggende omkring det eksisterende vandhul, tænkes der plantet træer som bl.a. kan udnyttes til hegnsmateriale (pil), men også her skal det være alsidig og smuk vegetation, da dette område også skal kunne rumme et primitivt naturcenter, hvor der evt. kunne arbejdes pædagogisk med omegnens børnehaver og skoler omkring natur og landbrug. Det er et ønske at kunne tilbyde børn og voksne en anderledes oplevelse af livet på landet end det moderne landbrug normalt formår.</p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/projektbeskrivelse.jpg" /></p><h1>Projektbeskrivelsen</h1> <p>Denne oprindelige projektbeskrivelse lå til grund for etableringen af Hallingelille / Landsby 2000.</p> <ul> <li>Projektets omfang</li> <li>Projektets forsøgsområder</li> <li>Permakultur</li> <li>Dispositionsplan</li> <li>Husene</li> <li>Spildevand</li> <li>Energi</li> <li>Afgrøder</li> <li>Læhegn</li> <li>Skov</li> </ul> <h3>Projektets omfang</h3> <p>Bosætningen skal bestå af 20 huse samt fællesfaciliteter i form af fælleshus, vaskeri, værksteder o.lign. De eksisterende bygninger tænkes, udover hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, anvendt til boligformål, mindre erhvervsvirksomheder og øvrige fællesfaciliteter. Den endelige anvendelse vil blive fastlagt i lokalplanen. Med mindre erhvervs- virksomheder tænkes der fx på gårdbutik med egne og naboers produkter, forskellige håndværksvirksomheder, it-hjemmearbejdspladser, konsulent- virksomhed og kursusvirksomhed fx i permakultur og lign.</p> <h3>Projektets forsøgsområder</h3> <p>Permakultur (læs mere på <a href="http://www.permakultur-danmark.dk/">http://www.permakultur-danmark.dk/</a>)<br />Hele områdets indretning og drift vil blive baseret på permakulturelle principper. Permakultur er således det bærende princip for forsøgsbyggeriet. Permakultur (permanent culturel systems) er læren om design af bæredygtige økologiske systemer. Den bruger naturen som forbillede og har et etisk grundlag: Omsorg for jorden, omsorg for mennesket og for ligelig fordeling af ressourcerne samt bevarelse af en kreativ bevægelse af stof, energi, penge, information og andre ressourcer - til fordel for jorden og mennesket. Gennem en omhyggelig og langsigtet planlægning af bosætningens og bioregionens organisering og brug af føde, materialer, fibre, energi, vand og andre ressourcer skal det forsøges at opnå en genopbygning af muldlaget, ferskvandsbalancen i jorden og O2 - CO2- balancen i atmosfæren. Med naturens økosystemer som forbillede kan følgende målsætninger opstilles for en vedvarende og økologisk bæredygtig livsstil:</p> <ul> <li>systemer skal producere mere energi end de forbruger i form af fossilt brændsel</li> <li>muldlaget må bevares og opbygges</li> <li>der skal genbruges på alle planer</li> <li>genetablering af overskuelige, sluttede kredsløbssystemer på alle planer</li> </ul> <p>Følgende principper anvendes i designprocessen for at opnå målsætningen:</p> <ul> <li>anvendelse af ressource- og arbejdsbesparende teknikker</li> <li>alle komponenter i et design skal have flere funktioner</li> <li>hver funktion tilgodeses af flere komponenter</li> <li>næringsstoffer og materialer recirkuleres lokalt</li> <li>brug af biologiske ressourcer</li> <li>forbedring og brug af mikroklimaet i et design</li> <li>mangfoldighed frem for monokultur</li> <li>brug af vedvarende energiforsyning</li> </ul> <p>Populært sagt er permakultur en sammenfatning af økologi og bæredygtighed.</p> <h3>Dispositionsplan</h3> <p>Grundlaget for en sådan planlægnings- og designstrategi må baseres på vedvarende plantesystemer, da disse er skaberne af muldjorden, den rene luft, vandet og opsamlere af energi. Disponeringen af det samlede areal tager derfor udgangspunkt i en analyse af landskabet, hvorefter de vedvarende plantebælter placeres således, at der skabes optimale betingelser for regenereringen af naturressourcerne. Som sådan er bygninger og nære dyrknings- og opholdsarealer placeret på de sydvest vendte arealer. På højdepunkter og på de nord- og østvendte arealer er de tætte vedvarende bevoksninger anlagt. Beplantningerne fremtræder efterhånden som de vokser til som det dominerende strukturerende element i landskabet og af landskabets former. Det element som karakteriserer området og som bebyggelsen underordner sig.</p> <h3>Husene</h3> <p>Bygningerne skal placeres i landskabet ud fra permakuturelle principper. Af hensyn til energiforbruget placeres de på syd- og vestvendte skråninger / flader. Mod nord og øst plantes træer. Bygningerne udformes og udføres efter økologiske hensyn udover standardkrav i gældende lovgivning og i dialog med kommunen. Husene skal bl.a. udføres i materialer, der befordrer et positivt indeklima og som er mindst muligt belastende på miljøet over hele byggeriets levetid og bortskaffelse. Det kunne f.eks. være træ, halm, cob, ubrændte lersten, genbrugsmursten og diverse genbrugsbygningsmaterialer. I lokalplanen vil der blive stillet krav om bygningernes omfang og udformning bl.a. med en gennemgående farveholdning og en maksimal højde i overensstemmelse med den eksisterende landsbys byggeskik. Fra bebyggelsesområdet vil der udgå stier op til skoven mod nord som også lokalbefolkningen kan benytte.</p> <h3>Spildevand</h3> <p>Vandforbruget dækkes af vandværksvand og regnvandsopsamling. Spildevandsmængden skal reduceres mest muligt ved vandbesparelser. Spildevandet tænkes behandlet lokalt. Da området er et særligt drikkevandsindvindingsområde, og der dermed ikke kan foregå nogen form for nedsivning af det sorte spildevand, kan det enten blive fordampningsanlæg i form af et eller flere pilerensningsanlæg , eller et rodzoneanlæg med overløb til drænsystemet til det grå spildevand kombineret med separations-/komposttoiletter.</p> <h3>Energi</h3> <p>Det er en forudsætning at alle bygningerne opføres af bæredygtige materialer og isoleres mindst som lavenergihuse, med både aktiv og passiv solvarme. Husenes behov for opvarmning skal dækkes med mindst 20% passiv solvarme suppleret med biobrændsel bl.a.fra områdets stævnede og stynede træer. Som f.eks. i masse-, bænk-, brændeovne, stokerfyr eller andet biobrændselsanlæg. Brugsvandsdelen skal dækkes med solvarme suppleret med biobrændsel. Angående elforsyningen anbefales det, at husbyggeren anskaffer andele i en vindmøllepark svarende til husets forbrug eller etablerer anden vedvarende energikilde.</p> <h3>Afgrøder</h3> <p>På størstedelen af landbrugsjorden tænkes dyrket traditionelle afgrøder samt evt. tekstilhamp med henblik på fiberproduktion, spelt og medicinske planter. Som før nævnt er der sået lucerne og kløvergræs til jordforbedring over en 4-årig periode. Det er ikke muligt at dyrke grøntsager og samtidig lave genopretning af jorden. Derfor vil de daglige sommerafgrøder og krydderurter blive dyrket tættest på husene. Det vil blive undersøgt hvorvidt det er muligt at udvide helhedstanken til også at omfatte nærmiljøet. I stedet for at flere producerer det samme, kunne der samarbejdes og udveksles mellem områdets økologiske naboer, hvorved et større områdes ressourcer udnyttes bedst muligt.</p> <h3>Læhegn</h3> <p>Der etableres ti meter brede naturhegn for hver 60-70 meter mark. Ud fra princippet i permakultur om at tilføre naturen mere end man fratager den ved opdyrkning og beboelse, er markens læhegn en vigtig del af helheden. Læhegn har mange funktioner, de skaber læ, danner rammer for et mangfoldigt dyreliv ikke mindst for mikroorganismerne i jorden. I landskabets arkitektur bruges læhegn indenfor permakultur både æstetisk og til at indramme de mange jordstykker, der er skabt for at opnå maksimal kanteffekt. Den aller vigtigste funktion for hegnene er dog jordforbedring. Tilførslen af kunstgødning samt traktose, har givet mikrolivet i den danske jord trange kår, men det har vist sig, ud fra erfaringerne især i Vestjylland, at med en alsidig beplantning i hegnene kan der opnås et merudbytte i næsten alle afgrøder på op til 5-10%. Løvfaldet fra træerne skaber gennem årene et rigt muldlag og helt tilbage i det gamle danske bondesamfund var det sædvane, at bonden tog i skoven for at hente muld når han skulle forbedre sin jord. Læhegnene plantes f.eks. i 6 rækker, hvoraf de midterste rækker kunne bestå af en blanding af større nåle- og løvtræer såsom lærk, thuja, ask, eg og bøg. Derefter frugt- og nøddetræer, og yderst frugtbuske samt anden lavere vegetation. Der anvendes endvidere overalt hovedsagelig hjemmehørende arter for det danske klima f.eks.: lind, hassel, hyld, hvidtjørn, gyvel og slåen, samt div. frugtarter samt de eneste to overlevende nåletræsarter: ene og taks. Hertil evt. enkelte valnød og kastajne. Som ressourcetræer (d.v.s. træer der vokser godt og som kan tåle at blive beskåret ) kan nævnes; ask, el, pil, enkelte popler og narv. Mellem træerne sås der f.eks. hvid- og rødkløver, samt honningurt og blomsterblanding som bunddække, dels for at samle kvælstof men også for at tiltrække bier. Ved den forholdsvis spredte beplantning opnås den bedste jordforbedring. Udover at tilføre det lokale samfund frugt og bær, kan de danne ramme for dejlige naturoplevelser og der kan oven i købet hentes energiressourcer i form af flis og kompostmateriale efter beskæring.</p> <h3>Skov</h3> <p>Skovområdet opdeles i ressourceskov og naturskov. Hertil kommer fredskoven nord for området. Det er intentionen at udvide dette nuværende skovområde med ca. 4 ha, således at der skabes dels et naturskovsområde, dels en ressourceskov, mens den nuværende skov, med dens dyreliv ikke vil blive berørt, men være at betragte som fredet skov. I ressourseskoven, som skal være beliggende omkring det eksisterende vandhul, tænkes der plantet træer som bl.a. kan udnyttes til hegnsmateriale (pil), men også her skal det være alsidig og smuk vegetation, da dette område også skal kunne rumme et primitivt naturcenter, hvor der evt. kunne arbejdes pædagogisk med omegnens børnehaver og skoler omkring natur og landbrug. Det er et ønske at kunne tilbyde børn og voksne en anderledes oplevelse af livet på landet end det moderne landbrug normalt formår.</p> Værdigrundlag 2012-08-10T06:42:20+00:00 2012-08-10T06:42:20+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/vaerdigrundlag Morten Bo Larsen mortenbolarsen@yahoo.com <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/vaerdi.jpg" /></p><h1>Værdigrundlag</h1> <p>I Hallingelille arbejder vi på at lære og at skabe mere bæredygtige måder at bygge og leve på.</p> <p>Vi anvender forskellige inspirationskilder som f.eks. gode økologiske grundprincipper samt tanken om permakultur - som målsætninger og redskaber, hvor vi i den konkrete situation er fleksible, men tilstræber at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger.</p> <p>Overordnet set arbejder vi på at være sammen om mangfoldighed og have respekt for forskelligheden, deriblandt vores forskellige grænser. Hvad der rører sig i os og blandt os bliver de ting, vi handler hen imod, sammen. Visionerne repræsenterer derfor det 'flow', vi som mennesker skaber – og bliver derfor revideret hvert år, på vores værdidag.</p> <p>Her en opsamling af levende værdier og visioner fra vores værdiweekend oktober 2009:</p> <p>I Hallingelille arbejder vi på at gøre det nemt at leve miljørigtigt.</p> <p>Vi bestræber os særligt på at sortere vores affald, kompostere, genbruge hvor vi kan samt at spare på vand og energi.</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />Fællesindkøb af miljørigtige produkter<br />En udbygget og organiseret affaldssortering<br />Organisering af genbrug, f.eks. af tøj og materialer<br />Erfaringsdeling samt inspirationsbesøg hos hinanden (dem, der ved, giver viden videre)<br />At søge inspiration gennem eksterne besøg og oplægsholdere<br />At bruge humor i forhold til at 'konkurrere' om være miljøbevidst – i modsætning til de løftede pegefingre!</p> <p>I Hallingelille arbejder vi i retning af at blive selvforsynende med vedvarende energi og potentielt  producere mere energi end vi forbruger</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />At undersøge mulighederne for vindmølleenergi i Hallingelille<br />At undersøge muligheder for solceller og solfanger på fælleshuset<br />At oprette et demonstrationsrum for forskellige typer energirigtig belysning<br />At indvinde sø/regnvand til brug for toiletskyl, havevanding mv.<br />At oprette en ”grøn fond”, bl.a. ved hjælp af fælles benzinkort</p> <p>I Hallingelille stræber vi efter at være opmærksomme på vores sociale trivsel, at vise omsorg for hinanden og at inkludere alle.</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />at prioritere personlige check in og check ud runder på fællesmøder samt brug af 'heartkeepers', der er særlig opmærksomme på at bevare en god energi<br />afholdelse af børnemøder, om børnevelfærd og børneansvar, efter alder<br />at tage uenigheder op undervejs i stedet for at lade dem vokse<br />en konstruktiv konfliktløsningsmodel med interne/eksterne mæglere<br />at huske hinanden på at tale ordentligt til hinanden og omtale 3. person med konstruktivt formål<br />nedsættelse af en trivselsgruppe, der arrangerer tilbud om f.eks. trivselsaftener og husmiddage, hvor man kan besøge dem, der ikke normalt er tættest på.</p> <p> I Hallingelille arbejdes der aktivt for at skabe et rum, hvor vi kan bevæge os ind i den åndelige kraft og anerkende og støtte den enkeltes åndelige søgen.</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />Der afholdes månedlige arrangementer, hvor hallinger mødes om deres forskellige spirituelle praksisser.</p> <p>I Hallingelille er vi baseret på konsensus demokrati og vi arbejder aktivt for, at det bliver lettere for alle at tage lederskab og medansvar</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />to mødeledere til hvert fællesmøde, hvor den ene særligt sørger for at alle der har brug for det bliver hørt og så vidt muligt forstået<br />skabe arrangementer og rammer, som gør det let at tage initiativer og ansvar sammen med andre for det man brænder for<br />at skabe øget.ansvarstagen og handling ved at bruge det provokerende motto: ”Hvis du er irriteret, så er der noget du skal tage ansvar for”</p> <p>I Hallingelille tilstræber vi en åbenhed overfor det omkringliggende, både lokalt og globalt, for gensidig inspiration samt udbredelse af økosamfundstanken</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />At sørge for at holde hjemmesiden opdateret og udbygget<br />At afholde månedlige 'Åbent hus' dage i Hallingelille<br />At nedsætte en rundvisergruppe, der forbereder kvalificerede rundvisninger<br />At modtage overnattende inspirationsgæster på en ordentlig måde, med intro, besøg hos de forskellige hallinger og opfølgning på deres ophold her<br />At sørge for at invitere beboere fra lokalsamfundet til udvalgte arrangementer.<br />At støtte hinanden i at iværksætte nye tiltag i Hallingelille, som mange kan få glæde af. At puste til en masse små gnister, så de bliver til brændende bål.</p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/vaerdi.jpg" /></p><h1>Værdigrundlag</h1> <p>I Hallingelille arbejder vi på at lære og at skabe mere bæredygtige måder at bygge og leve på.</p> <p>Vi anvender forskellige inspirationskilder som f.eks. gode økologiske grundprincipper samt tanken om permakultur - som målsætninger og redskaber, hvor vi i den konkrete situation er fleksible, men tilstræber at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger.</p> <p>Overordnet set arbejder vi på at være sammen om mangfoldighed og have respekt for forskelligheden, deriblandt vores forskellige grænser. Hvad der rører sig i os og blandt os bliver de ting, vi handler hen imod, sammen. Visionerne repræsenterer derfor det 'flow', vi som mennesker skaber – og bliver derfor revideret hvert år, på vores værdidag.</p> <p>Her en opsamling af levende værdier og visioner fra vores værdiweekend oktober 2009:</p> <p>I Hallingelille arbejder vi på at gøre det nemt at leve miljørigtigt.</p> <p>Vi bestræber os særligt på at sortere vores affald, kompostere, genbruge hvor vi kan samt at spare på vand og energi.</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />Fællesindkøb af miljørigtige produkter<br />En udbygget og organiseret affaldssortering<br />Organisering af genbrug, f.eks. af tøj og materialer<br />Erfaringsdeling samt inspirationsbesøg hos hinanden (dem, der ved, giver viden videre)<br />At søge inspiration gennem eksterne besøg og oplægsholdere<br />At bruge humor i forhold til at 'konkurrere' om være miljøbevidst – i modsætning til de løftede pegefingre!</p> <p>I Hallingelille arbejder vi i retning af at blive selvforsynende med vedvarende energi og potentielt  producere mere energi end vi forbruger</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />At undersøge mulighederne for vindmølleenergi i Hallingelille<br />At undersøge muligheder for solceller og solfanger på fælleshuset<br />At oprette et demonstrationsrum for forskellige typer energirigtig belysning<br />At indvinde sø/regnvand til brug for toiletskyl, havevanding mv.<br />At oprette en ”grøn fond”, bl.a. ved hjælp af fælles benzinkort</p> <p>I Hallingelille stræber vi efter at være opmærksomme på vores sociale trivsel, at vise omsorg for hinanden og at inkludere alle.</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />at prioritere personlige check in og check ud runder på fællesmøder samt brug af 'heartkeepers', der er særlig opmærksomme på at bevare en god energi<br />afholdelse af børnemøder, om børnevelfærd og børneansvar, efter alder<br />at tage uenigheder op undervejs i stedet for at lade dem vokse<br />en konstruktiv konfliktløsningsmodel med interne/eksterne mæglere<br />at huske hinanden på at tale ordentligt til hinanden og omtale 3. person med konstruktivt formål<br />nedsættelse af en trivselsgruppe, der arrangerer tilbud om f.eks. trivselsaftener og husmiddage, hvor man kan besøge dem, der ikke normalt er tættest på.</p> <p> I Hallingelille arbejdes der aktivt for at skabe et rum, hvor vi kan bevæge os ind i den åndelige kraft og anerkende og støtte den enkeltes åndelige søgen.</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />Der afholdes månedlige arrangementer, hvor hallinger mødes om deres forskellige spirituelle praksisser.</p> <p>I Hallingelille er vi baseret på konsensus demokrati og vi arbejder aktivt for, at det bliver lettere for alle at tage lederskab og medansvar</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />to mødeledere til hvert fællesmøde, hvor den ene særligt sørger for at alle der har brug for det bliver hørt og så vidt muligt forstået<br />skabe arrangementer og rammer, som gør det let at tage initiativer og ansvar sammen med andre for det man brænder for<br />at skabe øget.ansvarstagen og handling ved at bruge det provokerende motto: ”Hvis du er irriteret, så er der noget du skal tage ansvar for”</p> <p>I Hallingelille tilstræber vi en åbenhed overfor det omkringliggende, både lokalt og globalt, for gensidig inspiration samt udbredelse af økosamfundstanken</p> <p>Midlerne til dette er f.eks.:<br />At sørge for at holde hjemmesiden opdateret og udbygget<br />At afholde månedlige 'Åbent hus' dage i Hallingelille<br />At nedsætte en rundvisergruppe, der forbereder kvalificerede rundvisninger<br />At modtage overnattende inspirationsgæster på en ordentlig måde, med intro, besøg hos de forskellige hallinger og opfølgning på deres ophold her<br />At sørge for at invitere beboere fra lokalsamfundet til udvalgte arrangementer.<br />At støtte hinanden i at iværksætte nye tiltag i Hallingelille, som mange kan få glæde af. At puste til en masse små gnister, så de bliver til brændende bål.</p> Den oprindelige vision 2012-05-08T10:33:47+00:00 2012-05-08T10:33:47+00:00 https://www.hallingelille.dk/da/den-oprindelige-vision Katrine Kovacs kkovacs@tiscali.dk <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/vision.jpg" /></p><h1>Den oprindelige vision</h1> <p>Hallingelille er medlem af <a href="http://gen.ecovillage.org/" target="_blank">GEN (Global Ecovillage Network)</a>, et netværk af økosamfund verden over. Formålet er at skabe alternativer til det moderne forbrugersamfund. Fællesskaberne er inspireret af social, økologisk og/eller spirituel nytænkning.</p> <p>GEN sætter menneskelige værdier i centrum og arbejder aktivt med at finde nye løsninger på samfundets problemer. Bæredygtighed og social lighed er ikke et akademisk spørgsmål, men en realitet. Danmark har ført an i den økologiske udvikling, f.eks. med det største antal økosamfund per indbygger - og Hallingelille ønsker at bidrage til at bevare og udbygge denne position.</p> <p>Vi ønsker at skabe en bosætning, som danner rammen om en ny livsstil for mennesker, der vil:</p> <ul> <li>være en del af et større fællesskab</li> <li>leve i harmoni med naturen</li> <li>arbejde hen imod at blive et eksempel på visionen for Agenda 21 </li> </ul> <p>Bebyggelsen vil blive udført bæredygtigt i så stor overensstemmelse med naturen som muligt, og vil bidrage til den naturlige balance ved at tilplante et stort areal med fredskov og dyrkning af egne grøntsager og frugt.</p> <p>Med tanke og handling vil vi bevæge os i retning af:</p> <ul> <li>ligeværd, fællesskabsfølelse og kærlighed</li> <li>respekt for det enkelte menneskes spiritualitet</li> <li>respekt for alt liv</li> <li>respekt for jorden </li> </ul> <p>Permakultur er det bærende princip bag Hallingelille's design og sammensat af ordene ”permanent” og ”agriculture”, men anvendes nu mere bredt til at betegne permanente kulturer, dvs. vedvarende menneskeskabte systemer. Permakultur er et designprincip. Ved formgivningen skaffer man sig først grundigt kendskab til området, ved at iagttage og kortlægge vilkår og potentialer i området, såvel menneskelige som naturbaserede.</p> <p>Permakultur bygger etisk på:</p> <ul> <li>omsorg for jorden</li> <li>omsorg for mennesker og dyr</li> <li>ligelig fordeling af ressourcer</li> </ul> <p>Der arbejdes med følgende principper:</p> <ul> <li>arbejde med naturen, ikke imod den (brug de naturlige flow)</li> <li>skabe systemer, der producerer mere energi end de forbruger</li> <li>arbejde med regenerering af jorden</li> <li>samarbejde gennem tværfaglige netværk</li> <li>lokal sammenbinding af stofkredsløb</li> <li>global udveksling af viden og idéer</li> <li>fordeling af overskud</li> <li>fokusering på det, der kan lade sig gøre</li> <li>samarbejde uden at konkurrere</li> </ul> <p><a title="Om Permakultur" href="http://www.permakultur-danmark.dk/" target="_blank">Læs mere om Permakultur</a></p> <p><img src="https://www.hallingelille.dk/images/zenmenu/vision.jpg" /></p><h1>Den oprindelige vision</h1> <p>Hallingelille er medlem af <a href="http://gen.ecovillage.org/" target="_blank">GEN (Global Ecovillage Network)</a>, et netværk af økosamfund verden over. Formålet er at skabe alternativer til det moderne forbrugersamfund. Fællesskaberne er inspireret af social, økologisk og/eller spirituel nytænkning.</p> <p>GEN sætter menneskelige værdier i centrum og arbejder aktivt med at finde nye løsninger på samfundets problemer. Bæredygtighed og social lighed er ikke et akademisk spørgsmål, men en realitet. Danmark har ført an i den økologiske udvikling, f.eks. med det største antal økosamfund per indbygger - og Hallingelille ønsker at bidrage til at bevare og udbygge denne position.</p> <p>Vi ønsker at skabe en bosætning, som danner rammen om en ny livsstil for mennesker, der vil:</p> <ul> <li>være en del af et større fællesskab</li> <li>leve i harmoni med naturen</li> <li>arbejde hen imod at blive et eksempel på visionen for Agenda 21 </li> </ul> <p>Bebyggelsen vil blive udført bæredygtigt i så stor overensstemmelse med naturen som muligt, og vil bidrage til den naturlige balance ved at tilplante et stort areal med fredskov og dyrkning af egne grøntsager og frugt.</p> <p>Med tanke og handling vil vi bevæge os i retning af:</p> <ul> <li>ligeværd, fællesskabsfølelse og kærlighed</li> <li>respekt for det enkelte menneskes spiritualitet</li> <li>respekt for alt liv</li> <li>respekt for jorden </li> </ul> <p>Permakultur er det bærende princip bag Hallingelille's design og sammensat af ordene ”permanent” og ”agriculture”, men anvendes nu mere bredt til at betegne permanente kulturer, dvs. vedvarende menneskeskabte systemer. Permakultur er et designprincip. Ved formgivningen skaffer man sig først grundigt kendskab til området, ved at iagttage og kortlægge vilkår og potentialer i området, såvel menneskelige som naturbaserede.</p> <p>Permakultur bygger etisk på:</p> <ul> <li>omsorg for jorden</li> <li>omsorg for mennesker og dyr</li> <li>ligelig fordeling af ressourcer</li> </ul> <p>Der arbejdes med følgende principper:</p> <ul> <li>arbejde med naturen, ikke imod den (brug de naturlige flow)</li> <li>skabe systemer, der producerer mere energi end de forbruger</li> <li>arbejde med regenerering af jorden</li> <li>samarbejde gennem tværfaglige netværk</li> <li>lokal sammenbinding af stofkredsløb</li> <li>global udveksling af viden og idéer</li> <li>fordeling af overskud</li> <li>fokusering på det, der kan lade sig gøre</li> <li>samarbejde uden at konkurrere</li> </ul> <p><a title="Om Permakultur" href="http://www.permakultur-danmark.dk/" target="_blank">Læs mere om Permakultur</a></p>